lørdag den 20. december 2014

Så er det snart jul

Denne december er bare fløjet afsted.

1. søndag i advent blev der bagt småkager, ligesom vi plejer. Det er en tradition vi har haft sammen med min mor. Nu er hun ikke mere, pigerne og jeg holder liv i traditionen, og det er vi alle glade for.

Den 14. december fejrede vi Mettes fødselsdag her hos mig. Det var bare lige den nærmeste familie og det var mægtig hyggeligt.

Her har vi fødselaren - lidt uskarpt desværre


Mette 2 år gammel


Jeg har længe savnet et ordentlig udhus til opbevaring af ting og sager, det jeg havde, var bare en uisoleret tom skal. Jeg har længe gået og overvejet hvad jeg skulle gøre ved det. Der var ingen som tilbød at hjælpe - det havde jeg nu heller ikke regnet med - så jeg gik i gang alene. Det har været lidt af et projekt og har taget tid. Der skulle isoleres og sættes dampspærre op og det var ikke nogen helt let opgave. Jeg blev nødt til at få hjælp til loftet.

Alle profilbrædderne har jeg selv savet og sat op. Skabe og hylder har jeg også selv monteret, ja, jeg er lidt stolt af mig selv.

Det var nok et dårligt tidspunkt at starte sådan et projekt op på -  men nu står det færdigt, og jeg er så tilfreds med resultatet.

Der var kun et lille uheld undervejs. Jeg skød et søm igennem fingeren, heldigvis gik det kun igennem det bløde og ramte ikke knoglen eller neglen. Den er stadig øm og blå, fingeren, men den er i bedring.






søndag den 16. november 2014

Kaffe og strikketøj

Det er hyggedag i dag - strikketøj, kaffe og sterarinlys, vejret er ikke til andet.

Krukkerne bliver ikke flyttet i dag- måske i morgen.

Jeg har vasketøj på snoren og min store hørdug er vist lige perfekt til at blive strøget - så den henter jeg ind.

Det bliver så vist nok det eneste jeg skal foretage mig i dag - det kunne være rart at den store cardigan snart blev færdig, der mangler ikke meget - årstiden er lige til at krybe i den ......


Søndag

Herlige søndag. Har sovet længe og det er bare så skønt.

Jeg har overhovedet ingen planer for i dag. Måske jeg skulle flytte nogle krukker som står udenfor min fordør over til et mere lunt og bedre sted for vinteren.

Jeg har ikke plads til flere krukker indenfor, og det er heller ikke optimalt. Der er for varmt. Min udestue er jo i bruge hele året rundt, så det er ikke et godt sted......for planterne altså. Jeg selv nyder det i fulde drag. Elsker at sidde og læse og strikke derude, det er det bedste jeg har gjort, altså at bygge den udestue. Et kæmpeplus for mit lille rækkehus.

Det er rigtig gråvejr i dag, men heldigvis ingen regn. Jeg har været rigtig meget på golfbanen i denne uge, gik 18 huller i torsdags og nu holder jeg pause.

Fra mandag er det vinterbane vi skal spille på, jeg ved ikke helt hvordan det bliver, men det finder jeg ud af.

Frederikshavn Golfbane
Ha' en god søndag.....

lørdag den 8. november 2014

Claus Dalbys julebog

Jeg måtte eje den, den nye julebog af Claus Dalby.

Den er så smuk og med mange gode ideer, jeg er allerede helt vild med den. Den mand kan altså noget med blomster og smukke ting og sager til hus og have som ingen anden kan.


Smukke snebilleder

Jeg elsker hvide blomster - hele året

fredag den 7. november 2014

Nyt nyt nyt

Jeg er ikke helt tilfreds med siden endnu, men det skal nok komme. Jeg prøver mig lidt frem.

Måske bliver det noget helt andet i morgen.

Udsigten fra min udestue


Sådan ser der nu ud bag ved mit hus og udestue. Skoven er fældet og der står kun enkelte træer tilbage.

Jeg var rigtig glad for den skov, eller rettere sagt, læbælte som det jo egentlig var, men på afstand lignede det en hel skov.

Nu er de fældet, træerne og der er kommet lys. Det er ikke dårligt. Jeg kan se solnedgang og til sommer vil der være sol i min gårdhave længere end før, hvor den forsvandt bag træerne ved 18 tiden, det er da ikke dårligt.......vil jeg mene.


torsdag den 6. november 2014

Det er helt fantastisk

Ja, det er helt fantastisk, det er november og mine roser blomstrer helt vildt. Der bliver ved med at komme nye knopper og de udsprungne blomster er bare så smukke.



Jeg ved ikke hvad min rose hedder. Den stod i haven da jeg overtog huset, men hvor har jeg meget glæde af den. Egentlig skulle jeg sige dem, for der er faktisk to af samme slags.

Mit Benved træ er også virkelig til stor glæde for mig. Om foråret når det blomstre, er det bare nogle små gul/grønne undselige blomster, men når efteråret kommer bliver bladene røde og ubeskriveligt smukke og frøkapslerne står med røde/orange farver. Helt fantastisk


De orange er frøene, og de sår sig selv meget villigt.

Træet stod oprindelig der hvor min udestue nu er, og i forbindelse med udgravningen til sokkel, blev træet flyttet. Der var ikke mange som gav det en chance, men jeg troede på det, heldigvis.




onsdag den 5. november 2014

Ændring af layout

Jeg sidder og leger lidt med et nyt layout på min blog.

Den trænger til lidt fornyelse - lidt enkelhed - som jeg så godt kan li. Nu må vi se om det kan komme til at fungere.

Min bærbare er blevet repareret. Den er blevet geninstalleret og det er lidt af et projekt at få den til at være som jeg gerne vil.

Jeg har lige hentet Picasa ned igen, det er nu den jeg bedst kan li' til at håndtere mine billeder, og jeg mærker allerede at jeg efterhånden bliver mere og mere tilfreds.

Jeg må nok indrømme at det er mest min iPad som jeg bruger, den er så nem at sidde med. Den tar' også nogle rigtig gode billeder og det hele er så let, men mit dejlige Sony kamera har jeg også været rigtig glad for og nu har jeg investeret i et nyt batteri, så nu kører det fint igen. Det bliver nok det som jeg kommer til at bruge når der rigtig skal tages billeder.

Et af mine yndlingscitater.



Onsdag den 5. november 2014

Igen en lille pause herinde, Det er ikke nemt at nå det hele.

Pensionisttilværelsen er ikke noget drivertliv, der er bare fuld fart på hele tiden, og det er jo bare dejligt.

Min nye interesse -  golf - tar`virkelig meget af min tid. Jeg er godt nok blevet bidt af den lille bold, ikke kun bolden, men det hele, samværet med gode venner, naturen, motionen, den friske luft, ja, simpelthen det hele.

Sæsonen er ved at være forbi for i år, vi spiller godt nok hele vinteren, hvis altså vejret tillader det. Men det bliver bare for at holde sig igang og ikke glemme det hele.

Vi har haft en lidt længere pause p.g.a al den regn vi fik. Banen har stået under vand i lang tid og det har heller ikke været optimalt at spille derude, Nu er den åbnet igen, men der er stadig meget vådt, men vi har haft nogle rigtig dejlige ture alligevel.

Fire golftosser i regnvejr, men humøret fejler ingenting.
                       
Der har ikke rigtig foregået noget herhjemme i rigtig lang tid, men jeg har stadig nogle "hængepartier" og jeg er også gået igang med at isolere mit udhus. Det er lidt af et projekt for en enlig kvinde som mig, men jeg tror jo jeg kan alt, og det er da også gået godt indtil nu. Jeg mangler at isolere taget, men det kommer.

Jeg glæder mig meget til det bliver færdigt, så jeg får fornøjelse af mit udhus. Der skal være et arbejdsbord i den ene side med hylder over, så jeg har orden på mit værktøj mm. Mine to cykler skal kunne hænge i forhjulet ned fra loftet, så de ikke ikke fylder......jo, det skal nok blive godt. Det bliver næsten som et bryggers....tror jeg.


fredag den 12. september 2014

Fredags glæder

Jeg har passet børnebørn i dag.

Hvor er det dejligt at kunne gøre en forskel. Esters dagplejemor skulle til begravelse og jeg hjælper gerne. Anton fik lov til at være lidt længere oppe i går aftes, for han kunne jo sove længe og behøvede ikke at skulle i børnehave, for farmor kom, og skulle blive hele dagen.

Det er dejligt at have sådan en dag, helt alene med børnene. De er bare så søde og dejlige og vi hygger os. I dag har cyklet. Jeg med Ester bag på mors cykel og Anton ved siden af på egen cykel. Det blev til en længere tur, og vejret var jo perfekt.

Det blev til en herlig dag og jeg fik ordnet lidt i haven, medens ungerne legede. Jeg tror vi alle 3 har nydt dagen.

Ester og Farmor

Min søde familie



torsdag den 11. september 2014

En skøn dag

Det har virkelig været en dejlig dag.

Vejret var perfekt fra morgenstunden, sol og ingen vind, perfekt til en dag på golfbanen.

Jeg havde en aftale med Hanne og Else - vi skulle slå ud kl. 09.45 - det var så bare ikke min dag i dag. De første 9 huller var simpelthen noget møj, kunne ikke rigtig finde rytmen.

De sidste 9 huller blev heldigvis bedre, jeg fandt mit "gamle jeg" og det var dejligt, at kunne slutte turen med at være nogenlunde tilfreds.

Sådan er det med golf - det er ikke til at finde ud af, hvad det er der gør, at man indimellem overhovedet ikke kan ramme den lille runde bold. Man starter ud med de bedste intentioner om, at nu skal det være en af de gode dage, og så bliver det bare noget møj.......men det er sjovt, og jeg er virkelig blevet bidt af en gal golfkølle.

Jeg var hjemme igen sidst på eftermiddagen og havde lige slået mig ned i en stol, i min gårdhave. Benene op og hovedet tilbage og så lige lukke øjnene ........ pludselig går døren op....."farmor er du hjemme"? og så får jeg besøg af svigerdatter og børnebørn, det er da herligt.

Der blev lavet kaffe, fundet is i fryseren og småkager, og der var dømt hygge i haven.

En fantastisk dejlig dag, og solen skinner stadig, men nu skal der laves lidt aftensmad.

Solskin på for-terrassen

Selvsåede stedmoderblomster

Porcelænsblomsten byder sig til



onsdag den 10. september 2014

Sommeren går på hæld

Sommeren går på hæld og det er ikke meget som er sket herinde på siden. Jeg vil se om jeg igen kan finde lysten til at skrive lidt. Det var sådan en dejlig ting lige at skrive lidt om hvad der sker.....men tiden og energien har ikke været til det.

Der har simpelthen været for meget, men nu må jeg finde det overskud som der skal til for at sætte sig til PC'eren......den har iøvrigt været ude af drift. Den er nu repareret og ny installeret og skulle gerne kunne klare et par år mere. Det er virkelig en belastning når computeren ikke opfører sig normalt og undvære den kan jeg ikke.

Det er lige før jeg har glemt hvordan det hele virker herinde på bloggen. Alle mine billeder ligger på en ekstern hard disk, og jeg må så lige finde ud af hvordan man henter dem. Ellers må jeg lave nye og bruge dem fremover.



Med familien en tur i Bangsbo parken og Møllehuset.

Min flotte Nerie som har blomstret hele foråret og sommeren.

Velkommen hos mig.

onsdag den 19. marts 2014

Reparation af cowboybukser

Jeg ved ikke helt hvad de unge mennesker tænker på i dag, måske er det fordi de har for travlt. Jeg er vokset op med, at man smider ikke gode brugbare ting ud, man reparerer hvis det er muligt. Jeg er også vokset op med en symaskine, og ville overhovedet ikke kunne undvære sådan en maskine.

Det er ikke fordi jeg syer ret meget nyt, og slet ikke tøj til mig selv. Det er et forlængst overstået kapitel, men der bliver da fremstillet et par sofapuder o.l. i ny og næ. Det er mest reparationer, som min dejlige symaskine bliver brugt til.

Har lige repareret 3 par bukser for min søn. Dejlige dyre jeans, som kun var slidt i stykker, fordi de hele tiden har været for lange. De er nu klippet af, repareret og ligner helt nye bukser. Mange penge sparet, og jeg gør det med glæde.

Slidte jeans

Der arbejdes

Min dejlige Brother som jeg har haft i rigtig mange år.



tirsdag den 18. marts 2014

Strikketøj

Så blev trøjen til Ester færdig. Jeg er selv rigtig godt tilfreds med resultatet. Det er en rigtig god model. Jeg har også strikket den til hende, da hun var helt lille, og den passede hun i lang tid.

Med fine gamle knapper

En fin lille detalje på ryggen..
Jeg elsker de gamle knapper. De har siddet på en trøje, som min mor strikkede til mig, da jeg var barn. Jeg har en hel kasse med de gamle knapper, og jeg kan næsten altid finde en eller flere, som jeg kan bruge.




torsdag den 20. februar 2014

Ikea møbler......uha

Der er travlhed i det lille hjem. Det tar´tid at have en gammel syg mor - der går rigtig meget tid med det i øjeblikket. Men det er også en del af livet, og det at blive ældre, det skal nok gå alt sammen....siger jeg til mig selv.

Var nede og aflevere min mor i Skejby i tirsdags, det var en lang tur. På vejen hjem, skulle der lige overstås et besøg hos tandlægen i Ørsted. Jeg har det så dårligt med tandlæger, og har beholdt min tandlæge dernede, det er ikke så ofte jeg kommer der - hver 9. måned - så jeg klarer turen derned, og jeg har gode tænder, siger Lene, min tandlæge - og det tror jeg på.

Næste "pitstop" var hos Mette i Aalborg, vi skulle købe fødselsdagsgave til Anton, han bliver 5 år på søndag. Vi kørte i Ikea og købte skrivebord og stol. Han trænger til nogle møbler på værelset, og jeg er sikker på, han bliver glad for begge dele.

Jeg siger ellers til mig selv - hver gang jeg har samlet et Ikea-møbel - nu er det sidste gang jeg har gjort det - men alligevel gør jeg det igen og igen.

Det blev nu fint det lille skrivebord og stolen.......er lidt stolt af mig selv.....igen igen

Godt man har sin lille skruemaskine

Stolen og skuffen samlet

Resultatet.....

lørdag den 8. februar 2014

Lørdag med lidt sol

Det var en dejlig start på lørdagen, solen viste sig, selv om det var kort. Det gir` så meget energi når solen dukker frem fra tunge, grå kedelige skyer.

Jeg skyndte mig at få vasket noget sengelinned, det er det som er svært at få tørt på denne årstid. nu hænger det og blafrer i vinden, men solen er forlængst væk igen. Nu håber jeg bare at det når at blive tørt.

Vores fælles tørreplads...


Der er jo ingen som bliver overrasket hvis der kommer mere regn, det gør der, uden tvivl.

Fuglene hygger sig i min gårdhave. Jeg har fået et fuglefoderhus, dvs fået er så meget sagt, jeg har selv købt det og samlet det. Lidt af et projekt, men nu står det der, og de små fugle er glade for det, tror jeg. Jeg selv er meget glad for det, jeg nyder at sidde ved køkkenvinduet og se dem boltre sig.



Mit fuglefoderhus...

Mit juletræ er blevet pyntet med mejsekugler, stor succes.

søndag den 2. februar 2014

En dejlig weekend...

Det har bare været en rigtig dejlig weekend.

Mette kom med toget lørdag middag, hendes bil skulle ikke ud og køre i det dårlige føre, så det er heldigt, at hun bor lige ved siden af stationen, og kan tage toget herop.

Vi lavede aftensmad til hele familien, og det var bare så hyggeligt. Det var noget med hvidløgssuppe og jomfruhummerhaler i hvidløgssmør. Vi fik et ordentlig skud hvidløg, både Mette og Jesper var forkølede, så der skulle lidt stærke sager til, men det er heldigvis noget vi alle kan li.

Der blev virkelig "smovset" igennem, og det hele skyllet ned med kølig hvidvin.

Familien omkring bordet.

Hummerhaler i massevis, uhmmmm...
I dag spiste Mette og jeg morgenmad hos mormor på plejehjemmet. Vi havde rundstykker og ost med, og det var hyggeligt. Senere kørte jeg Mette til Aalborg. Jeg fik en lille rundvisning i Musikkens Hus, hvor hun er i praktik. Det er et meget spændende hus, og jeg glæder mig til åbningen.

En lidt spøjs bygning set udefra..

Til gengæld imponerende flot inde.....



Der blev også tid til lidt shopping. Der var stadig udsalg i Salling og jeg blev lidt fristet. Det blev til et par støvletter og en lækker parfume.

Lidt forkælelse til mig selv.

fredag den 31. januar 2014

Nyt og gammelt strikketøj...

Endelig er jeg kommet igang med at strikke igen. Det har været en lang pause, mest på grund at mit byggeri, men også fordi der har været så meget andet - men nu er lysten kommet tilbage, og det er dejligt.

Jeg har for længe siden startet på en Lene Samsø model Fiona. Det er til min datter. Den har hun ventet længe på, men nu skal den bare være færdig, og jeg mangler da heller ikke så meget. Det er tykt garn og tykke pinde, så den skal nok snart blive færdig.

Jeg har så samtidig strikket på en herretrøje, som jeg har fået færdig i dag. Det er egentlig en forsinket julegave, så det er vist på tide, at den bliver afleveret...

Jeg er meget tilfreds med resultatet, og håber at vedkommende bliver glad for den...

Fionas frakke
  
Nu skal den bare vaskes

Merino uld, noget dejligt garn

Enkelt og tidløst mønster



tirsdag den 28. januar 2014

Tirsdag 28. januar 2014

Puha, det har været en anstrengende dag. Min søster og jeg var på Hjørring Sygehus sammen med vores mor. Vi skulle have svar på nogle prøver, som mor fik taget sidste uge. De var ikke opløftende, men så tar´vi den derfra. Det skal nok gå det hele....

Hjemme igen, rigtig sulten, det var 6 timer siden jeg fik morgenmad, så det blev lige til et par stykke mad. Sidst på eftermiddagen besøgte jeg min familie. Det var ved at være en uge siden, jeg sidst havde set børnebørnene. Jeg blev og spiste aftensmad, og det var bare så dejligt at være sammen.

Det var mørkt da jeg igen var hjemme. Der blev lige skovlet lidt sne ved fordøren. Hold da helt op hvor jeg glæder mig til foråret. Inden sneen kom havde jeg de smukkeste juleroser, og auriklerne fra min mors have var allerede i blomst. Det kommer altsammen, hvis man venter længe nok. Det er jo kun slutningen af januar og vinteren er næsten lige begyndt. Tålmodighed må man have, det er ikke min stærke side. Jeg glæder mig virkelig til foråret i år, men indtil videre må jeg nøjes med de indendørs planter.

En af mine gamle orkideer er på vej med blomster, herligt.

Et par små nye orkideer pynter i køkkenkarnappen..

Sukulenter er taknemmelige planter på denne årstid...



søndag den 26. januar 2014

Udestuen

Min lange pause herinde på bloggen, har egentlig været på grund af byggeriet af min udestue, plus andre store omvæltninger i min familie. Min gamle mor på 95 år, faldt jo og brækkede hoften, det førte en hel masse med sig. Flytning til plejebolig og salg og tømning af huset i Helenegade. Det var et kæmpe arbejde, men nu er det atter hverdag, og min udestue har været færdig, siden begyndelsen af december.

Selv om det ikke lige er sæson for udestue, så bliver den benyttet. Jeg har en lille varmeovn som jeg tænder, når jeg har lyst til sig være i udestuen. Det er så vidunderligt at sidde derude og strikke, læse eller tage en lille lur på sofaen.

Juleaften blev den også benyttet, juletræet stod derude. Det var perfekt........jo, den er allerede en succes. Nu kan foråret bare komme, men selvfølgelig har vi lige en vinter som vi skal have overstået.

Juletræet
Udestuen inden vinteren kom
Min mors gamle kommode er kommet frem i lyset..
Et lille kik til min dejlige gårdhave.

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...