søndag den 15. maj 2016

Pinsedag

Vejret er stadig i den kølige ende - men så er der jo god mulighed for at få ordnet nogle ting indendørs.

I forbindelse med at jeg fik nyt køkken, blev der lukket en dør fra køkkenet ind til mit soveværelse. Det er aldrig rigtig blevet lavet færdigt - den plade som blev sat i døråbningen. Det var egentlig meningen, at jeg ville have et linnedskab på det sted - men nu har jeg ændret mening. Det er ikke godt at fylde sit dejlige soveværelse op med et skab mere, så løsningen var at ændre lidt på mit nuværende klædeskab. Der er kommet flere hylder ind og bøjlestænger er blevet sænket og vupti, pludselig er der plads til alt det som skulle have været i det nye skab.

Nu har jeg repareret væggen og sat tapet op - nu mangler jeg bare at male en sidste gang og så er det færdig. Det er så lige det jeg vil bruge pinsedag på - når nu vejret ikke er til at sidde ude i solen.

Jeg kan så glæde mig over den dejlige dag vi havde til "mors dag" - da vi alle var i Farm Fun med ungerne og bagefter en tur til Tversted for at få is ved det Blå Ishus - køen ved ishuset var så lang - og vi besluttede at købe is ved et af de andre ishuse. Smagen er vist det samme - men der er noget med størrelsen - pyt med det - vi har ikke godt af al den is - selvom det smager godt.

Anton og Ester på traktor tur i Fun Farm

En fin lille rytter

Vandet er lidt koldt - men det skal prøves

Der var rigtig mange på stranden den dag.

lørdag den 14. maj 2016

Kolde dage i pinsen

Vi har lige haft de dejligste dage med skøn sol og varme - det var ligesom sommer - men nu er vi tilbage og kulden er her igen. Det var ellers så skønt at mærker sommeren var på vej. Nå, men det kommer vel snart igen.

Der er ellers sket noget nyt her hos mig. Hegnet ude ved min for-terasse var pilråddent og trængte allerede sidste år til at blive skiftet. Under en storm, i vinter, blæste der et stykke af hegnet - det blev nu samlet sammen og sat op igen - pænt så det ikke ud. Nu har vi endelig fået lavet et nyt hegn og det ser virkelig godt ud - synes jeg selv.

Børnene kom og hjalp mig. Der skulle graves stolper ned,  de skulle støbes fast og det var ikke noget jeg selv kunne klare. Det var dejligt med hjælp til det hele.

Nu nyder jeg bare den fine indgang til mit lille hus og det er en stor fornøjelse.

Det gamle hegn er fjernet og der er klar til nyt

Der graves stolper ned

Der måles og rettes til


Der holdes kaffepause


Det færdige resultat





Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...