tirsdag den 10. januar 2017

Ny kalender 2017

Nyt år og en ny kalender.

Jeg må nok indreømme, at jeg ikke kan slippe min gamle Time Manager - har prøvet kun at bruge den digitale - men jeg kan bare ikke undvære overblikket og det kan den digitale ikke give mig.

Det er også rigtig hyggeligt at kunne bladre tilbage og se hvad jeg lige har haft lyst til at skrive - det bliver lidt ligesom en dagbog - bare en kort en og det får man ikke i den digitale.

Det bliver så lidt et dobbelt bogholderi - for jeg bruger begge. Min Time Manager er ikke til at have med i tasken - den fylder for meget - så den bliver her på arbejdsbordet - hvorimod telefonen altid er med.

Der er nu også noget hyggeligt over Inga Linde Jensens smukke kalender. Jeg elsker de små tegninger og vejrvarsler - så derfor er det for det meste den jeg bruger - hvis jeg ikke lige omkring den tid hvor der skal købes kalender - render over et godt tilbud - men det fortryder jeg næsten hver gang jeg har gjort det.



Inga Linde Jensens smukke kalender




Mit arbejdsbord er ikke særlig stort - jeg kunne godt bruge et en del større - men der lige det med pladsen - den har jeg ikke.

Mit arbejdsværelse er også mit gæsteværelse - så der er også plads til en futon, som mine børnebørn sover på når de er på overnatning. Min datter Mette bruger også værelset når hun er her og det vil jeg ikke undvære. Så arbejdsbordet må ha´den størrelse som det nu har og så rykker jeg ind på spisebordet når det kniber med pladsen og det sker.

Bare det at have et ekstra værelse er for en mig en luxus, som jeg ikke vil undvære. Her kan jeg sidde med mine mapper og mit håndarbejde og lade alt flyde og lukke døren, hvis det bliver nødvendigt.

mandag den 2. januar 2017

Nyt år

Puha, der har godt nok været stille herinde i lang tid - men jeg vil prøve, om jeg kan få gang i blokken igen - et sidste forsøg....

Det var et travlt efterår med bl.a. en fantastisk rejse til Tyrkiet sammen med The Birdies. The Birdies er 8 piger fra Frederikshavn Golfklub, som elsker at spille golf og nyde livet. Vi havde i laaaaang tid planlagt vores tur til Tyrkiet og havde gennem 11/2 år sparet sammen til opholdet på Regnum Carya Golf- & Spa Resort i Belek, Tyrkiet. Det er et 5 stjernet Golf Resort - den vildeste luxus man kan tænke sig og det levede helt op til forventningerne.

Vi havde en fantastisk uge dernede, den første uge i oktober. Det skønneste vejr - ligesom højsommer herhjemme. Vandet var 25 grader varmt og vi nød det virkeligt. Golfbanerne dernede var førsteklasses - det var spændende at prøve så fine baner og vi havde virkelig fire fantastiske runder dernede.

Efter vi kom hjem - måtte jeg en tur på hospitalet - fik et kæmpe svimmelhedsanfald og var virkelig bekymret over, hvad det kunne skyldes. Det viste sig at være et anfald af øresten - det var slemt og jeg har siden jeg blev udskrevet haft et anfald igen. Nu ved jeg hvad det er - så jeg kan tage det lidt mere med ro - selv om det er helt forfærdeligt når det står på. Siden hen er mit blodtryk blevet for højt og jeg må tage en pille dagligt, for at få det ned i et normalt leje. Jeg går til kontrol hos min læge - og er glad for at der bliver holdt øje med mig.

Julen gik efter planen - juleaften hos søn, svigerdatter og børnebørn i P. Møllersgade sammen med svigerdatterens familie fra Norge, var rigtig hyggeligt og 2. juledag var der så julefrokost her hos mig med mine børn og deres familier. Det var en dejlig dag og jeg hyggede mig meget.

Lidt julebag blev det dog til i år

Den 28. december havde mit yngste barnebarn Ester fødselsdag - 4 år er hun nu, det er vildt som tiden går. De bliver så store begge to og til februar bliver Anton 8 år. Det er ikke til at forstå, jeg synes det var for et øjeblik siden de kom til verden.

Anton og Ester - julen 2016

Nytårsaften blev holdt her hos mig med min gode veninde Else. Vi skulle begge være alene og blev så enige om, at slå kludene sammen - det var rigtig hyggeligt, selv om vi havde problemer med ingen TV-signal - først troede jeg det var mit TV apparat som var gået i stykker - men det blve vi da klar over, at det ikke var. Hele Danmark var uden TV signal - og jeg tænker på at det måske var nogen som havde hacket vores system - sådan bare for at vise hvor sårbare vi egentlig er - men det er kun gætterier - der er ikke rigtig kommen nogen oplysninger om, hvad det skyldes og det får vi nok heller aldrig helt at vide.

Dronningens nytårstale fik vi dog at se - min MacBook virkede og det var meget rart.

Det er så blevet hverdag igen - og det er egentlig ikke så dårligt. Nu må vi se hvad det nye år bringer - for mit vedkommende, bliver det helt sikkert et år, med meget golf og hygge med vennerne og selvfølgelig og sammen med familien - og så måske lige tage det lidt med ro, jeg er ligesom ikke 25 år længere - men gammel, det er jeg heller ikke.

Så godt nytår til alle.











Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...