tirsdag den 19. januar 2016

Strikkede karklude

Det er det helt store hit på Facebook - at strikke karklude.

Jeg har også fattet strikkepindende og fået strikket en stak klude. Min svigerdatter har fået de første 3 stk. og jeg strikke stadig til lager.

Det er et hyggeligt tilpas lille projekt, at strikke sådan en klud og endelig får jeg brugt noget af det bomuldsgarn, jeg har arvet fra min mor.

Det er måske ikke de mest moderne farver - men det kan da vist være ligemeget - nu får jeg det da brugt - så kan jeg jo altid købe nogle farver som er mere in, hvis jeg stadig har lyst til at strikke klude.

De er faktisk gode til en lille værtindegave - hvis da ikke værtinden selv strikker.







Joni Mitchell

Jeg så en fantastisk udsendelse på DR TV - om sangeren Joni Mitchell. Jeg kendte kun lidt til hendes musik, men jeg skal da lige love for at udsendelsen var spændende. Den er værd at se.

Den kan findes på vedlagte link.

Jeg har stadig problemer med helt at finde ud af, hvordan jeg kan lægge noget ud her på min blok. Det er siden jeg fik min MacBook - jeg er stadig ved at lære og det går ikke særlig hurtigt, når man er på egen boldgade.

Jeg har nok også brugt for lidt tid på det - for den fungerer jo fint med det jeg i det daglige bruger den til og jeg har ikke været ret meget herinde på bloggen - men jeg tror jeg får mere tid og overskud til det nu.

Så jeg må til at prøve mig frem

https://www.dr.dk/tv/se/joni-mitchell-tv/joni-mitchell-woman-of-heart-and-mind?queryhash=!%2F00%3A00%3A00


mandag den 18. januar 2016

Dejligt vejr

Man må sige at vejret har været rigtig dejligt i dag. Stille og sol, men koldt.

Det er ikke fordi jeg har været vildt meget udenfor i dag. Der var lige nogle indkøb som skulle ordnes. Printeren var løbet tør for blæk, og det var første gang jeg skulle købe en ny patron til den nye printer.

Printeren er købt hos Fona, så jeg gik, som det naturligste i verden, ned til Fona for at købe en ny patron. Det var ikke helt let, men langt om længe lykkedes det for ekspedienten af finde en pakke - 699,95 kr for sådan en pakke, jeg var lige ved at besvime. Nå, men jeg købte altså pakken med sort og alle farver - jeg manglede iøvrigt kun den sorte - den kunne man ikke bare lige sådan købe - det var hele pakken eller ingenting.

Så gik jeg til Bog og Ide - skulle også købe en ny kalender. Spurgte om de havde de patroner som passede til min printer - og det havde de - prisen var 540,00 for hele pakken - men jeg kunne sagtens købe bare den sorte - så var jeg glad.

Gik straks tilbage til Fona og sagde at det var "en ommer" - fik dog straks mine penge tilbage.

Hvor skal man bare se sig om - så der lærte jeg noget.......og det er i grunden ikke så galt.




søndag den 17. januar 2016

En rolig søndag

Det er da utroligt, at jeg ikke sådan lige kan få tid til at kikke herind. Min tid flyver afsted og det er ikke til at fatte.

Men et helt nyt år har jeg taget hul på, og der er da faktisk sket en hel del siden.

Mit nye køkken nåede at blive færdigt inden jul - så der var stor fornøjelse af det i juledagene og dagene op til jul - ja, dvs. det er fortsat en stor glæde med det nye køkken, jeg nyder det hver eneste dag og elsker at stå op og gå ud og lave en herlig kop kaffe og få dagen igang.




Der mangler stadig nogle småting - men de må komme henad vejen. Der skal nogle hylder op over det ene bord, men jeg er stadig ikke helt afklaret med hvilke slags det skal være.

Det er blevet til et mega hyggeligt rum at være i - også når der ikke laves mad. Det er sådan et sted de unge slår sig ned når de kommer på besøg og vi sidder tit alle 7 omkring bordet og spiser.


Der er også blevet plads til lidt dekoration - et par billeder, en smuk tekande mm. Det er skaber stemning.....


Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...