fredag den 30. november 2012

Kronprinsesse-tæppet

Det går fremad med tæppet - eller svøbet - eller hvad man nu skal kalde det. Jeg tror jeg vil kalde det for Esters tæppe - for det skal hun hedde - mit lille nye barnebarn, som vi venter spændt på.

Det er en lidt underlig fornemmelse, at strikke på noget, som man egentlig ikke aner, hvordan kommer til at se ud - men jeg følger opskriften slavisk, og det går helt fint.

I går aftes begyndte jeg på yderborten - som skal strikkes hele vejen rundt om tæppet - det er godt nok lidt af et arbejde - men pænt, det bliver det - helt sikkert.

Jeg havde lidt problemer med at se systemet i det. "Den yderste borts spidser strikkes vinkelret på inderborten i én fortsat blonde hele vejen rundt om sjalet" - sådan står der i opskriften - og det tog mig noget tid at få på plads - men nu kører det.

Man kan lige ane begyndelsen på yderborten.

Sådan kommer den til at se ud - yderborten.





torsdag den 29. november 2012

Igen et nyt strikketøj

Der er gang i strikkeriet her hos mig. Jeg har stadig flere forskellige ting i gang - mangler 1½ ærme på min Guernsey Cardigan - men det må lige vente lidt.

Jeg er igang med Kronprinsessens tæppe - og det er et lidt større projekt, end jeg havde regnet med. Den opskrift jeg har, er en kopi, af en kopi osv. så billedet med det færdige tæppe, er helt utydeligt - jeg kan faktiske slet ikke se, hvordan det kommer til at se ud - jeg strikker lidt i blinde. Derfor er det meget vigtigt, at jeg følger opskriften til punkt og prikke - og det forsøger jeg at gøre.

Indtil nu ser det fint ud. Er næsten færdig med det sidste af de 4 mellempartier.  Så kommer yderbroten - og jeg ved slet ikke hvordan den skal se ud - derfor er det lidt spændende og vigtigt at jeg følger opskriften nøje.

Midterpartiet med de snart færdige 4 inderborter

Det fine muslingemønster på inderborterne

onsdag den 28. november 2012

En tur langs stranden

Jeg har lige været en tur ude langs stranden. Var egentlig på udkik efter slåen - men det var for sent - fuglene havde taget dem. Sådan er det bare, når man er for sent ude.

I stedet fik jeg plukket nogle strandtorn - de er bare så svære at komme til. Man kan ikke plukke bærrene af på stedet - man er nødt til at klippe hele grenen af, for så at klippe bærrene af hjemme. Sådan gjorde jeg.

De skal være så sunde - de flotte orangefarvede bær - og sikke som de dufter.

På vejen hjem fandt jeg også nogle meget flotte hyben - så nu har jeg en rigtig fin dekoration her til december.

Det var ret koldt i dag og blæsende - jeg var på cykel - men det er nu dejligt med den friske havluft. Jeg havde desværre glemt mit kamera og min telefon - så derfor er der ingen billeder. Kun dem jeg har taget, efter jeg er kommet hjem.

De smukke hyben

Lidt af de sunde havtorn.


tirsdag den 27. november 2012

Mine første rugbrød - i lang tid.

Så blev de færdige - mine rugbrød. Jeg har været ret spændt på, hvordan de blev - men de er blevet rigtig gode.

De revnede godt nok lidt - men ikke så meget, at det gør noget - men næste gang skal de nok prikkes noget mere - så dampen kan komme ud.

Jeg har smugsmagt - og det smager godt - selv om det stadig var lunt - det skal helst være helt koldt før det rigtig smager, og er let at skære.

En foreløbig succes...... Jeg er lidt stolt af mig selv..

Mine helt egne rugbrød....



mandag den 26. november 2012

Nyt udseende


Jeg trænger til lidt forandring her på bloggen - et nyt udseende er altid hyggeligt. Det skulle have været noget med vinter og jul - men det kunne jeg ikke rigtig finde ud af - og blå er jo min yndlingsfarve - så det bliver sådan - indtil jeg finder på noget andet.




For et par dage siden, gik jeg igang med at lave en surdej - er rigtig træt af køberugbrød og melblandinger - så nu er tiden inde til at gå i gang med at lave mit helt eget rugbrød.

I dag var surdejen rigtig levende og jeg har allerede lavet min første blanding.

Surdejen udrøres i:

1.5 l lunkent vand
6 tsk. salt
600 g skårne rugkerner
450 g rugmel
450 g hvedemel

Dejen tildækkes og hæver lunt 12 - 24 timer.

Herefter tilsættes:

½ l lunkent vand
ca. 1 kg. rugmel

Nu er det så spændende om projektet lykkes - men jeg er optimist - jeg har nemlig bagt det rugbrød mange gange - det var en nødvendighed, da vi boede i Grønland. Deroppe kunne man dengang nemlig ikke købe noget ordentligt rugbrød.





Sikke et søndagsvejr.

Fy for et vejr i dag. Det var ellers nogenlunde i formiddags - jeg var lige i Brugsen for at hente et par småting, som jeg stod og manglede. Bl.a. hel kanel - familien skulle komme til Gløgg og æbleskiver.

Lige som jeg kom hjem - startede det med at regne - og det har det så gjort hele dagen - uden ophold.

Så det var helt perfekt med den varme Gløgg og æbleskiverne. Det var helt hyggeligt, at gå og forberede gløggen, eller rødvins-punch, som det egentlig hedder - det som jeg laver - uhm, det smager bare godt.

Man koger en lage af:

250 g sukker
2½ dl. vand.
1 stk. hel kanel
6 hele nelliker
Skallen af 1 appelsin
Skallen af 1 citron

Derefter tilsætter man:

2 fl. rødvin, tør.
siet saft af 1-2 appelsiner
siet saft af 1 citron
samt rom efter smag.

Denne portion er nok til 6-8 personer.

Egentlig koger man lagen, dagen i forvejen, og lader den stå og trække - men det nåede jeg ikke i går - den blev nu rigtig god alligevel.

Så serverer jeg rosiner og smuttede mandler ved siden af - så kan man selv komme dem i punchen - jeg synes nemlig den smager bedre uden.

Lagen til rødvins-punchen

Julevinen blev også lavet i dag

Man kan få meget tid til at gå med sådan en kasse

Man kan også stå på hovedet i den

Det er lidt hyggeligt med farmors nisser - selv om det måske er lidt tidligt.



søndag den 25. november 2012

Hjemme igen

Hjemme igen, efter en dejlig ferie hos vennerne i Tyskland.

Det var godt nok en lang rejse - først med bus til Aalborg - så med tog fra Aalborg til Århus - så fra Århus til Fredericia - fra Fredericia til Kolding - og endelig med City Night Line fra Kolding til Mannheim - det var noget af en rejse.

Startede kl. ca. 1400 fra Frederikshavn, og var fremme i Mannheim, næste morgen kl. 0800. Egentlig er det en god måde at rejse på - altså med nattoget - man bruger natten til at rejse i, og når man så står op næste morgen, er man fremme ved bestemmelsesstedet - og det er OK - det er bare rejsen til Kolding, som var rigtig besværlig.

Det var rigtig hyggeligt at gense Leutershausen - det er smukt dernede i Sydtyskland. Vejret var også rigtig godt - solskin hver eneste dag. Det var heldigt.

Vennernes familie, er jo blevet udvidet med 2 børnebørn, og det var første gang jeg så Paul og Lilli. - Jo, jeg skal love for, der er kommet liv i huset.

Billederne er fra en tur, Hanne og jeg gik, fra Leutershausen til Schriesheim, som er nabobyen - plus en anden tur vi var på til Weinheim - som også er en af nabobyerne.

Schriesheim

Schriesheim

Schriesheim

Schriesheim

Vinmarker mellem Leutershausen og Schriesheim

Flere vinmarker

På marked i Weinheim

Set nede fra byen - Weinheim

Han var slet ikke til at stå for.....

fredag den 9. november 2012

Fredagshygge

Det er lidt hyggeligt - sådan en fredag -  hvor man bare ikke skal noget som helst andet, end at hygge sig, med lige præcis det, man har lyst til.

Var til en begravelse i dag. Vi har mistet endnu en kusine - det svinder ind i familien, på min far side. Jeg satser på, at jeg har arvet min mors gener. Hun er, trods sine 94 år - still going strong - og jeg har også planer om, at blive rigtig gammel - hvis altså helbredet tillader det. - Man kan jo altid håbe og ønske.

Nå, men det var den fredagshygge. Har spist lidt let, og sidder nu i hyggestolen, med det nye Femina, strikketøjet,  PC'eren og Vild med dans på TV'et - jo, der er gang i den her hos mig.

Ren råhygge - god weekend til jer alle derude...

Det skrider fremad med min Guernsey Cardigan

Et øje på PC'eren - hvis der skulle dukke en op.

En enkelt julestjerne i en "ikke julet" farve.



tirsdag den 6. november 2012

"Futter" som vi kalder dem her i Nordjylland.

Så blev de færdige - futterne til venindens børnebørn.

De er lige kommet ud af vaskemaskinen, og filtningen ser fin ud - nu skal de bare tørre, så de kan blive pakket, og komme med på min tur til Tyskland.

Jeg håber de passer - måske er de lidt for store - men det er da altid bedre end at de er for små.

Mit eget barnebarn har været storforbruger af denne type hjemmesko - ja, ikke bare barnebarnet, men også mine børn og svigerbørn - det er lige før det har været et job, at kunne følge med. Nej, så slemt er det nu ikke - men de er meget populære, og jeg er også selv glad for mine.




mandag den 5. november 2012

Hjem til hygge

Havde en forskrækkelig oplevelse i går.

Min gamle mor på 94 år, havde inviteret mig til aftensmad søndag aften. Jeg ankom som aftalt. Mor havde forberedt det hele - der skulle bare koges grønsager, varmes nogle frikadeller, og ret hurtigt var maden på bordet.

Da vi sad ved bordet, i køkkenet og spiste, var der pludselig en meget mærkelig lyd - sådan lidt udefinerbar - men jeg tænkte, om jeg måske havde glemt at slukke komfuret, og at panden stadig stod på det varme komfur. - Jeg gik om i køkkenet, og der blev jeg ramt af en vandstråle (varmt vand), som kom ud af sprækken, mellem de to køkkenlåger, under vasken. Der kom meget vand - der var sprunget et vandrør under vasken - og det var det varme vand. Jeg løb nok 10 gange rundt om mig selv - min mor vidste heldigvis hvor man lukker for vandet - hovedhanen - og det fik jeg så gjort - men der var meget vand, og det var allerede løbet ud i gangen.

Jeg fik i en fart ringet efter min søn, som bor lige i nærheden, og han kom hurtigt, og vi fik kikket på skaderne, og det viste sig, at der var hul i et kobberrør.

Der blev samlet vand op, og heldigvis skete der ikke de store skader - men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis min mor var alene, og havde siddet inde i stuen og set  på TV - så ville hun ikke have opdaget noget, før vandet var nået ind i stuen - og hvad ville der så ikke have været sket.

Puha - der kan hurtigt ske noget.

Så det var ret dejligt at komme hjem til min egen lejlighed - hyggelig og tør.


søndag den 4. november 2012

På besøg i Ulsted

Havde en dejlig dag hos datter Mette i går.

Det er altid dejligt at komme en tur til Ulsted - og i går var en rigtig mor-datter hygge eftermiddag og aften.

Jeg tog UP'en og kørte mod syd ad motorvejen, første frakørsel hvor der står Dronninglund, og så er der ikke langt til Ulsted. Det er så flot at køre forbi Dronninglund Slot - selvfølgelig er den aller smukkeste vej nede langs vandet - hele vejen fra Sæby - men på denne årstid - er det nemmeste og hurtigste at tage motorvejen.

Der var ild i brændeovnen og vi hyggede os, sammen med "Pletmis" - drak kaffe og spiste chokolade. Aftensmaden var en af de bedre retter - jomfruhummerhaler i smør og hvidløg - og alle dem, man overhovedet kan spise - samt lidt lækker rosévin - af vores favoritmærke. Hvad mere kan man ønske sig.

Hyggede os lidt med Mettes nye PC'er og snakkede om UCN -hvor Mette er startet på studiet til Markedsføringsøkonom

Turen hjemover gik godt - termometeret i UP'en vist 2,5 grader - så det var fint føre, og jeg var ikke specielt sent hjemme.

Pletmis har sin fast plads tæt på brændeovnen


Det kunne jo være man var så heldig at hun tabte noget på gulvet;-)

Det er et rigtig hyggeligt køkken

Godt med hvidløg på hummerhalerne.

Så  er der serveret.





fredag den 2. november 2012

De første hyacinter

I dag har jeg købt de første hyacinter - det er altid så dejligt, når de kommer frem i butikkerne, og i dag var tiden inde, til at bringe de første med hjem.

Jeg nyder, at se forandringen fra dag til dag, og når de så endelig springer ud, og sender den skønneste duft ud i rummet, er det helt perfekt - for mig altså.

Jeg holder mest af de hvide - det ser så rent ud, og passer bedst til min stil - enkel uden alt for mange krummelurer.


torsdag den 1. november 2012

Nyt strikketøj

Jo jo - jeg er gået igang med baby-strikketøjet - der sker da lidt på den front - men jeg kunne ikke lade være med at starte på noget andet også.





Der lå jo lige en dynge garn og ventede på en "feminin Guernsey-trøje" - det kunne jeg ikke helt stå for - så jeg er i fuld gang med den også.

Det er sådan et strikketøj, man kan hygge sig med, ved fjernsynet. Der skal godt nok tælles hele tiden - men det går ligesom af sig selv. Jeg tror den bliver god. Jeg har lavet en smal rød kant forneden på ribben, og den kommer også forneden på ærmerne - det ser lidt frækt ud, synes jeg, og gir' lige et ekstra pift......





Blæsevejr

Sikke et blæsevejr - nu kan det snart være nok. Det er så kedeligt.

Jeg havde en usædvanlig oplevelse, set fra mit vindue. Det så meget mærkeligt ud, da Stena Færgen skulle lægge fra kaj. Normal drejer den rundt inde i havnen, og sejler ud - men i dag så det meget mærkeligt ud - den bakkede ud. Hele vejen ud forbi molerne. Det var åbenbart umuligt, at vende i det blæsevejr, og jeg blev helt optaget af, at stå kikke på det.

Hele tiden tænkte jeg, at nu går det galt - men selvfølgelig gjorde det ikke det - men den skulle ret langt ud før, det var muligt at vende rundt.




Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...