mandag den 26. november 2012

Nyt udseende


Jeg trænger til lidt forandring her på bloggen - et nyt udseende er altid hyggeligt. Det skulle have været noget med vinter og jul - men det kunne jeg ikke rigtig finde ud af - og blå er jo min yndlingsfarve - så det bliver sådan - indtil jeg finder på noget andet.




For et par dage siden, gik jeg igang med at lave en surdej - er rigtig træt af køberugbrød og melblandinger - så nu er tiden inde til at gå i gang med at lave mit helt eget rugbrød.

I dag var surdejen rigtig levende og jeg har allerede lavet min første blanding.

Surdejen udrøres i:

1.5 l lunkent vand
6 tsk. salt
600 g skårne rugkerner
450 g rugmel
450 g hvedemel

Dejen tildækkes og hæver lunt 12 - 24 timer.

Herefter tilsættes:

½ l lunkent vand
ca. 1 kg. rugmel

Nu er det så spændende om projektet lykkes - men jeg er optimist - jeg har nemlig bagt det rugbrød mange gange - det var en nødvendighed, da vi boede i Grønland. Deroppe kunne man dengang nemlig ikke købe noget ordentligt rugbrød.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Den 13. Marts 2025

 Hej herinde Jeg lever stadig og alt går godt. Det er bare ikke nemt at få tid til det hele. Det er ligesom bloggen  måske er blevet lidt um...