onsdag den 26. september 2018

En travl uge

Sidste uge har været virkelig optaget med golf.

Den eneste dag jeg ikke var på golfbanen var fredag. Sådan er det bare når man er bidt af en gal golfkølle.

Det er også nu vi skal nå at få spillet nogle runder - så længe vejret tillader det. Lørdag var jeg blevet overtalt til at hjælpe en som manglede en partner i parmatch - det gik da også nogenlunde - vi havde ok vejr og selskabet var hyggeligt.

Søndag var jeg med singelklubben i Jammerbugt Golfklub. Det er altid hyggeligt at være sammen med den klub. Der er så mange søde mennesker og vi får altid spillet en god runde. Bagefter spiser vi sammen og det var rigtig dejlig mad vi fik derovre i Jammerbugt Golfklub.

Det var sent inden Carol Ann og jeg nåede hjem. Det var blevet mørkt og jeg nåede ikke at få drejet af det rigtige sted så vi kunne komme på motorvejen - men det blev så en tur over Brønderslev - men det var også OK og den vej kender jeg jo bare ud og ind.

Jeg fik sat Carol Ann af i Sæby og var hjemme ved 21 tiden - godt træt.

Vinderholdet: Minna, Søren og Annette

tirsdag den 11. september 2018

StrikketøjDen færdige trøje

Så blev jeg færdig med trøjen. Nu er den vasket og klar til at komme ud af huset.

Der blev lige lavet nogle ændringer til sidst. Der blev lavet ribkanter og jeg synes det klær trøjen meget bedre og den er også pænere når den er på.

Den har været ret hyggelig at strikke - og når man strikker oppefra og ned kan den prøves undervejs og så går det hele lidt lettere - synes jeg.

Nu håber jeg bare at min datter bliver glad for den og vil bruge den. Det bliver sikkert en rigtig hyggetrøje her til vinter.

Jeg har lige bestilt nyt garn hos Garnudsalget - og forventer at kan hente min pakke i dag eller i morgen. Det er altid spændende at få fingre i garnet og se det med egne øjne. Hvilke projekter jeg så skal igang med, ved jeg ikke helt. Nu må jeg lige se garnet og så bliver jeg helt sikkert inspireret.

Her hos mig regner det i dag - der er lovet tørvejr og sol i eftermiddag - jeg vil se det før jeg tror det. Min veninde Carol kommer forbi til en kom kaffe og det kunne jo være rigtig hyggeligt at kunne sidde ude i mine nye havemøbler - men nu får vi se.

Den færdige trøje

Ribkant og raglan er blevet ret OK



lørdag den 8. september 2018

Lørdag 8. september 2018

Så er det lørdag. Det regner og jeg skulle egentlig have været ude og sætte nogler planter i jorden som jeg købte for et par dage siden - men det får vente - har ikke lige lyst i det vejr vi har nu - måske senere i dag.

Formiddagen er gået med Mads og Monopolet på radioen, kaffe på kanden og strikketøj i udestuen. Jeg elsker mine lørdage på den måde og når det så oven i købet er regnvejr - så er det helt perfekt.

Jeg mangler det meste af de sidste ærme i trøjen til Mette. Jeg er spænd på om hun kan li den - hvis ikke, så bruger jeg den selv - er ret vild med den.


Det er samme trøje - farven ser anderledes ud - hvorfor ved jeg ikke...


Har ikke lige noget strikkeprojekt på bedding - men jeg er helt sikker på at jeg finder på noget. Skal kikke efter noget garn - mit lager er ved at være brugt op. Når jeg ser garnet kommer inspirationen helt af sig selv.

Jeg går også og overvejer at få gardiner i mit soveværelse. Har set noget stof i Jysk og også noget i Ikea - går lige og tænker på hvilket det skal være - HVIS det skal være. Det kunne være lidt hyggeligt at kunne trækker gardiner for vindue og dør her om efteråret og vinteren - det er ikke helt det samme med persiennerne som jeg har nu. Tænker også på om jeg skal fjerne persiennerne hvis jeg får anskaffet de gardiner. Der skal lige lidt fintænkning til.

Jeg har også et andet hængeparti. Det handler om mit badeværelse. Jeg vil have en anden hylde til mine håndklæder mm. Den som jeg har nu har jeg selv fundet på - det er en gammel skoreol som jeg har hængt op. På det tidspunkt jeg lavede den - så det meget hyggeligt ud - men nu er tiden kommet til noget andet.

Ellers er jeg meget tilfreds med mit hjem. Kunne ikke ønske mig noget andet. Jeg elsker at bo her og synes selv jeg har det mega hyggeligt og det hele passer til mig, både ude og inde. Hvad kan man så forlange mere......det skulle da lige være et langt og dejligt liv uden skavanker af noget slags. I øjeblikket går det helt godt. Min hælespore har drillet mig i over et år - men nu går det bedre og jeg har fundet ud af at det slet ikke hjælper at holde mig i ro - det bliver det faktisk bare værre af, så jeg spiller golf for fuld skrue og de dage jeg ikke er på golfbanen går jeg ture. Ud og røre mig, det skal jeg bare.

Nu er der golf på TV og jeg vil se hvordan Lukas Bjerregaard her fra Frederikshavn klarer sig.


onsdag den 5. september 2018

Jeg kan godt li....

Jeg kan rigtig godt li at læse Line Baun Danielsen´s blog. Forleden dag havde hun et indlæg om "Hvorfor er en kvinde som dig single" - det indlæg sad lige i skabet - det er lige mine ord.

Hun er ikke ene om det - der er også rigtig mange som ikke kan forstå at jeg ikke skal have en mand. Hvis man læser Lines indlæg - så er der en rigtig god forklaring.

Lines indlæg om singlelivet 


I går var jeg med en god golfen - som mange tror er min kæreste - og DET ER DET IKKE - på en tur til Kalø Golfklub. Vi havde en rigtig god dag - banen var meget smuk, men forfærdelig kuperet. Det gik op og ned - op og ned - i en uendelighed. Jeg er rigtig glad for at det ikke er min hjemmebane - ellers kom jeg kun ud og spille en enkelt dag om ugen - og det er overhovedet ikke nok for mig.

Vejret var fantastisk- sol og stort set ingen vind - perfekt golfvejr.

En velfortjent kold øl efter turen

Hul 18 - endelig

Banen



Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...