Det går fremad.........

Heldigvis er det blevet lidt bedre med mit ben, det gør mega ondt om morgenen når jeg vågner. Humper ud i køkkenet, og får lidt mad i maven og mine piller - tilbage i seng et kvarterstid - så virker pillerne, og jeg kan klare at gå på badeværelset.

Det er ikke let, med sådan en langsom start, når man er er en person med fuld fart på. Jeg må simpelthen vænne mig til, at gøre tingene i et mere langsomt tempo.

Ejendomsmægleren ringede i forgårs, og spurgte om jeg kunne overtage huset allerede her til 1.5. - det kunne jeg ikke se noget problem i - så det sagde jeg ja til.

Det var en lidt underlig fornemmelse, at skulle ringe til boligselskabet, og sige min lejlighed op. Jeg har jo været total glad for at bo her. Elsker min lyse lejlighed, med verdens bedste udsigt. Men hvad nytter det, når jeg har problemer med, at komme op og ned ad trapperne - så er 4. sal virkelig højt oppe. Det er blevet et problem, bare at få min affald med ned. Lige pludselig er alt blevet besværligt, og jeg er glad for at jeg tog en hurtig beslutning, om at flytte, og nu ser det ud til, at det bliver før, end jeg havde regnet med.

I går kom jeg till at købe den lyserøde Klematis, som jeg i mange år har ønsket mig, men aldrig har fået taget mig sammen til at købe. Nu var den der bare lige, i Rema 1000 - og den kom med hjem i bagagerummet, og står nu nede i min mors have,og venter på at få en god plads i min nye have.

Det bliver en spændende tid jeg går i møde....

Montana Rubens hedder den, min nye Klematis

Sådan kan det gå når..........

Sådan kan det gå, når man får en dårlig ryg.

Lige pludselig er man blevet "slået ned" og tilbringer meget tid på sofaen. Så kommer iPaden til sin ret, den er ret nem at betjene - liggende.

Har i den sidste tid kikket meget på "Boligsiden" - set på forskellige typer boliger - og blev vildt forelsket i et lille rækkehus, en andelsbolig - lige perfekt til en som mig, som gerne vil bo ved jorden, have mulighed for at få lidt jord under neglene. Kan gå ud - uden trapper - lige når det passer mig. Have bilen holdende, lige uden for døren. Få et lille ekstra værelse, til overnattende børn/børnebørn, og en udestue, som også er et meget højt ønske.

Jo, jo, der var mange ønsker, og lige pludselig, ser det hele ud til at gå i opfyldelse. Kørte op og kikkede på huset og omgivelserne - det hele virkede dejligt, venligt og indbydende.

Jeg ringede til ejendomsmægleren, og gav et tilbud, sælgeren accepterede, og det ser nu ud til at huset bliver mit. Hold da helt op, hvor er det spændende. Der skal bare lige bygges en udestue og lægges nye bordplader på køkkenbordene. Ny belægning på køkkengulvet, og så er det ellers klar til at flytte ind i.

Wau - en drøm som går i opfyldelse.

drømmehuset

Foråret er på vej......

Endelig kan man sige at foråret er på vej.

Kastanietræerne uden for mine vinduer har kæmpe knopper - og før man får set sig om, er der blomster på. For det meste af tiden, forbander jeg de træer, de laver et forfærdeligt svineri, og de står på vores parkeringsplads, så bilerne bliver bare svinet til, i en uendelighed.

Om vinteren, når der ingen blade er på - sidder der masser af fugle - og de skider ned på bilerne. Så egentlig er de bare en plage - de kastanietræer. Den eneste årstid, hvor jeg kan li dem, er nu - lige før knopperne brister.

Jeg fik fat i et par små grene i går, så kan jeg følge udviklingen på tæt hold........

Av, av mit ben og min lænd....

Mine trofaste følgesvende for tiden...

Puha, det er hårdt. Har fået konstateret en diskusprolaps, som giver mig forfærdelige smerter i mit venstre underben, plus at 4 tæer på venstre fod sover konstant.

Det er lidt af en prøvelse, for en som mig, der plejer at have fuld fart på. I øjeblikket foregår alt i slowmotion, på et par krykker. Benet vil ligesom ikke rigtig bære mig, så der må lidt hjælp til, hvis jeg skal komme nogen steder.

Lige pludselig er det ikke så sjovt at bo på 4. Sal - men det går, omend noget langsomt, jeg  kommer da både ned og op ad trapperne. Det er bare ikke så nemt, at have noget med, affald, indkøb, men så er der heldigvis nogle, som er søde til at hjælpe.

Jeg får nogle behandlinger hos en fysioterapeut, det er hvad man kan gøre. Håber virkelig snart, at der er bedring på vej. Anede måske en lille bedring, da jeg vågnede i morges, håber på noget positivt.