søndag den 23. april 2017

Et kludetæppe kalder man det vist

Jeg strikker lapper - har gjort det længe - og det er heller ikke noget, der lige blive færdigt med det samme.

Sådanne tæpper har det med at være langtidsprojekter - det samme gælder for mit stjernetæppe. Der er dog den forskel, at stjernetæppet er i brug og er til stor glæde, både at se på, men også at lune sig med - i sofaen foran TV´et, om aftenen eller en kold eftermiddag. Det er dog ikke færdigt, jeg strikker stadig stjerner og tæppet vokser støt og roligt.

Tilbage til kludetæppet - det er til min datter og jeg glæder mig til at jeg kan afleveret det. Det varer nok ikke særlig længe inden jeg er færdig - har besluttet, at afslutte alle strikkeprojekter som er undervejs og der er en del.

Kludetæppe undervejs



tirsdag den 11. april 2017

En kold blæsende tirsdag

Solen skinner - men det er koldt og blæsende.

Der er sol fra en skyfri himmel og herinde fra mit hus, ser det bare så skønt ud - men når man så kommer udenfor, er det en mega kold vind fra vest - som sædvanlig. Det er mest fra vest vores vind kommer og når det er nordvestenvind - ligger vi heldigvis ofte i læ af de Norske fjelde - og det er i grunden ikke så galt.

Jeg har rigtig meget lyst til at sidde ude - men der er ikke rigtig læ nogen steder - så det bliver på med overtøjet og ud og gå en tur.

Der er golf i eftermiddag - eller rettere sagt, sidst på eftermiddagen. Tirsdag er kanindag og i år har jeg meldt mig som kaninfører. Jeg husker, fra da jeg selv var kanin, hvor dejligt det var, at komme ud med en som var åben, venlig og positiv - så det prøver jeg at være. Husker hvor vigtigt det var for mig og så må det helt bestemt også være sådan, for de nye kaniner fra i år.

Så er det jo også dejligt at møde nye mennesker - og det kan jeg godt li.

Hvide Perlehyacinter på min for-terrasse

Lidt forårspynt ved min fordør.



Så er Ishuset åben

Her i Frederikshavn er det altid en stor begivenhed når de to mest populære Ishuse åbner

De ligger henholdsvis på Palmestranden og i Møllehuset. Møllehuset er tættest på hvor jeg bor og det er lige ved siden af Esters børnehave.

Ester var her forleden dag - hun blev passet her - hun havde været dårlig dagen før og skulle ikke i børnehave. Hun havde de nu meget godt og da Ruta og Anton kom for at hente hende - skulle vi alle i Møllehuset og have årets første is.

Det var lidt køligt - men vi fik alle vores is og sad på bænken ved åen og spiste den dejligste is.

Ishuset i Møllehuset - vinden var kold - det ses på ansigtsudtrykkene:-)

tirsdag den 4. april 2017

Børnebørn - livets dessert

Jeg nyder min mulighed for at deltage i mine børn og børnebørns liv. Der er da ikke noget skønnere end at have tid til at have børnebørnene på besøg.

Godt nok er jeg en som har fuld fart på,  men der er altid tid til ungerne. Så melder jeg fra til hvad jeg nu ellers skulle - det er jo så kort tid de har brug for mig og lige om lidt er de store og kan klare det hele selv. Jeg mærker helt tydeligt at Anton er ved at være meget mere selvstændig - han elsker at kunne klare meget selv. Ester efterligner storebror, så hun er også en lille pige med egne meninger.

Hun er bare så vaks - elsker at spille spil og hun tæller og hun kan skrive sit navn - hun er kun lige blevet 4 år. Næste år, 2018 - skal hun starte i skolen - jeg synes det er alt for tidligt - men det kan jeg jo bare mene.....

Ester var her forleden dag - og vi hyggede os.

Ester med tal-puslerier

Farmors iPad er altid et hit.

mandag den 3. april 2017

Sikke en forårsdag

Det har bare været det skønneste vejr i dag - solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen. Jeg har været hjemme - har haft mange gøremål - et referat som skulle skrives og omdeles. Telefonsamtaler som skulle ordnes og endelig blev der da også tid til at ordne nogle af mine egne ting.

Mit golfgrej er blevet vasket og poleret - tasken er blevet tømt og alt overflødigt fjernet, så nu er der bare orden i det hele. Det var hårdt tiltrængt efter vinteren. Vognen var rigtig snavset og nu er den næsten alt for fin til at tage med på banen igen......

I morgen er det starten med kaninerne (de nye golfspillere) og jeg har meldt mig som kaninfører i år - det skal nok blive godt. Jeg startede lidt sidste år - så det er prøvet.

Der er også blevet sat en ny postkasse op her ved mit hus i dag - den gamle var rusten og ikke noget særlig kønt syn. Jeg mangler bare lige at skal flytte cylinderen fra den gamle over i den nye - måske jeg skal have lidt hjælp - jeg ved det ikke helt.....det kommer an på en prøve.

Ny postkasse

Den nye postkasse er bare en helt enkelt hvid metalkasse til 169,00 kr i Jem & Fix - måske er den ikke særlig holdbar - men jeg kan ikke li' de moderne sorte eller galvaniserede postkasser - jeg er mere til det enkle - og så må den holde det den kan. Det er heller ikke meget post jeg får i min postkasse - har sagt nej tak til reklamer og alm. post kommer for det meste i e-boksen.

Fuglene ovenpå er fra min mors have - de er blevet vasket og ser helt fine ud igen - mine hulsten er jeg bare så glad for - det er bare mig.

Forleden dag var jeg nede i den nye Rema 1000 - mange mennesker stod i kø - jeg var lige ved ikke at gå derind - men jeg fandt sådan en fin blomst. Det er en Kobjælde - tror jeg nok den hedder - vi havde dem i massevis rundt om vores hus, da vi boede i Udby på Norddjursland - der var de fredet. Nu kunne man så købe dem i potter og nu står der en i min lille forhave. Hvor heldig kan man være...

Kobjælde



lørdag den 1. april 2017

Dejlig lørdag

Jeg har min søde datter på besøg denne weekend.

Vi har hygger os og har været en tur på strøget - eller rettere sagt en tur i gågaden, som det hedder her i Frederikshavn.

Vi fik begge købt nye bukser - så nu kan sommeren bare komme an.

Der har også været tid til at få styr på den nye bærbare, som er indkøbt til vores Andelsboligforening og som bruges af mig. Der har bare været så mange problemer med at få den til at virke - men nu er den på nettet og nu skriver den også på dansk - før var det et sprog fra Myranmar - og jeg har endda været nede med den,  der hvor den er blevet købt og de troede at de havde løst problemet - men det havde de ikke. Nu kører den og det er bare dejligt.

Der har været OK vejr i dag og vi har siddet ude i min gårdhave i solen - vi spiste frokost derude og det var første gang i denne sæson, det var bare så skønt.

Lige nu er det hygge i udestue - den er perpfekt på denne årstid - ja, den er perfekt hele året - masser af lys og varme.


Min søde datter

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...