fredag den 20. juli 2012

Tiden suser afsted

Lige i øjeblikket suser tiden bare derudaf - en uge er ingenting.

Har også lige været på en lidt længere tur med min nye lille bil. Det var egentlig første gang jeg skulle på mortorvejen, og det gik rigtig godt.

Var en tur i Mariager - til fødselsdag hos en af venninderne. Det var helt dejligt at være på kendte strøg - 20 km til Randers, stod der på et skilt - men jeg var ikke fristet til at tage de ekstra 20 km - ja, det vil sige det ville blive 40 km - frem og tilbage.

På vej norpå igen, gjorde jeg lige et stop ved Ikea. Hvis man tror, at man bare sådan lige kan smutte ind og hente det man har brug for - kan man godt tro om igen. Der er alt for mange fristelser undervejs, til det man nu lige havde besluttet at skulle købe.

Jeg manglede en lille reol i køkkenet, og vidste lige hvad det skulle være for en, og hvor jeg kunne finde den. Jeg fandt den - men det blev altså også til lidt mere - en termokande, en bademåtte, en sengelampe, plasticposer, en serveringsbakke, et figentræ (til Mette og Torben)  - men alt sammen noget jeg har brug for - hårdt brug for;-).

Fra Ikea gik tur til Ulsted - skulle besøge datter og svigersøn. Det blev til en dejlig grill-aften i haven, og lidt senere blev der tændt bål - det var rigtig hyggeligt. Jeg havde min dyne med i bagagerummet, og det er jo dejligt, når det bliver serveret både drinks og vin.

Hjemme igen, blev reolen hurtigt samlet - jeg har jo prøvet det før - og jeg glæder mig virkelig meget over den, den passer perfekt...








lørdag den 14. juli 2012

Lørdags fornøjelser

Nogle vil måske ikke kalde det en fornøjelse - men for mig er det en stor fornøjelse, at stå tidligt ud af sengen og ta' løbetøjet på og så afsted - men selvfølgelig, jeg har jo alle dage til mine forlystelser, og ikke som så mange andre - kun weekenderne eller ferien.

Vejret var perfekt i dag - ingen vind og heller ingen rigtig sol. Jeg lå i sengen og hørte, at det regnede ret meget i Aalborg, og så var bare om at komme afsted, og jeg nåede lige at komme hjem, inden dråberne begyndte at falde. Nu står det ned i stænger, og det er rigtig træls, som vi siger heroppe i Nordjylland - men på en eller anden måde også lidt hyggeligt.

Sidder og hører P4 Nordjylland og spiser dejlig morgenmad. Hører lige at Spritfabrikkerne i Aalborg er solgt til et norsk firma - altså - hvad er det for noget. Godt at man selv kan lave sin snaps.

Har lige lagt porse i Vodka og min solbærsnaps er lige blevet færdig, - d.v.s helt færdig er den nu ikke, jeg tror den er god til jul. Det må komme an på en prøve, men helt tosset er den nu ikke.

God lørdag til jer alle derude i det våde sommerland....

Mine snapse






mandag den 9. juli 2012

Tur til Skagen

Vi har længe snakket om en tur til Skagen, for at se Krøyer udstillingen på Skagens Museum - det blev så i dag, at turen gik nordpå.

Egentlig skulle vi 3 afsted. Min mor, min datter og mig. Det blev så kun Mette og mig, som kom afsted. Mor havde reddet sig en ordentlig forkølelse, og måtte blive hjemme.

Efter en dejlig morgenmad her hos mig i Frederikshavn, startede vi UP'en, og kørte afsted nordpå. Vi gjorde et lille pit-stop ved Dot Keramik. Det er en af vores yndlings butikker. Der var 50% på mange af varerne, og vi var da også i prøverummet flere gange - men købte dog ingenting.

I Skagen, var det lidt af en opgave at finde en parkeringsplads - det blev så en lille sidevej - Rimmervej - og der var ikke langt til centrum. Der var virkelig mange mennesker i Skagen i dag - men det er vist helt normalt, på sådan en dejlig sommerdag.

Der var mange skønne butikker, som vi kikkede ind i - og Skagen Ure havde 50% på en stor del af sortimentet - vi blev fristet, og både Mette og jeg drog afsted med ny arbmbåndsure.

Udflugtens mål - Skagens Museum - blev besøgt, og det var som sædvanlig en dejlig oplevelse, at se alle de flotte malerier, selve bygningen og haven.

Det var ved at være sent på eftermiddagen, og vi skulle have lidt at spise - så vi gik på havnen  og bestilte fiskefrikadeller - og de var bare rigtig gode.

Det var ved at være tid til at vende snuden hjemad, og på vejen var vi lige indenom Hulsig, for at plukke Porse - til julesnapsen - og vi kikkede lige til sommerhuset på Hyttevej nr. 16 - børnenes bedsteforældre ejede det hus i sin tid. Det var hyggeligt at se huset igen, efter rigtig mange år - der var stadig Porse der, hvor jeg huskede det.

En dag af de rigtig dejlige....

Smukker Hortensiaer

Smuk datter ved indgangen til museet

Krøyers Atelier i haven

Skagen Fiskerestaurant










fredag den 6. juli 2012

Mini-ferie

Så er jeg atter tilbage i byen, efter et par dejlige dage i sommerhus i Kandestederne, sammen min gode venninde Jette, som jeg kender tilbage fra årene i Grønland,

Det var efterhånden mange år siden vi har set hinanden - sådan face to face. Vi har meget kontakt med hinanden på Facebook, og det er jo rigtig hyggeligt, at kunne følge med i hinandens liv, men der er nu ikke noget, som sådan et par dage i hinandens selskab. Det var rigtig hyggeligt, og der var bare meget at snakke om.

Vi var en tur ved stranden og selvfølgelig i vandet. Vesterhavet er nu dejligt, friskt og hundekoldt. I dag var vi også en tur ved Gammel Skagen - selvfølgelig skulle vi have is ved Solnedgangs- kiosken og der blev samlet rigtig mange sten ved stranden.

Var også lige inde og tanke luft i dækkene på Jettes bil - hun skulle lige lære hvordan man gør, og det kunne en "erfaren bilejer" som mig jo sagtens lære hende;-)...

Var også lige en hurtig tur i Skagen, vi ville ned på havnen for at købe fisk - det var helt umuligt at finde en parkeringsplads - der var nok 1.000.000 mennesker deroppe - så det blev ikke fisk vi fik til aftensmad. Det må vi have tilgode til en anden gang.


Fiat'en og UP'en klær hinanden godt.


Et meget smukt hus

Lækkert køkken


Flot stue





tirsdag den 3. juli 2012

På bølgen den blå...

Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle blive så godt vejr i dag - men det er jo altid dejligt at bliver overrasket - på en positiv måde.

Startede ellers med at nyde det gode vejr i min mors have, først sådan lidt på solsengen - men det blev hurtigt for varmt. Der var blevet skygge ved udestuen, og der stod en dåse maling og kaldte på mig - så jeg gik igang, og blev da også færdig - udvendig.

På vej hjem, gjorde jeg lige et stop hos Anton, Ruta og Jesper - det var efterhånden blevet fyraften, og vejret var så godt, at der blev aftalt en sejltur. Jeg skyndte mig hjem for at få lidt mere tøj på og var så forudseende, at tage mit badetøj med.

Vi sejlede først til Deget - en lille ø udenfor Frederikshavn, men der var så meget tang i vandkanten og på stranden. Det lugtede ikke godt - så vi sejlede videre til Kølpen - en anden lille ø - næsten helt ovre ved Hirsholmen.

På Kølpen må man ikke gå i land - det er et fuglereservat - men der er en rigtig dejlig lille bugt, hvor vi kastede anker, og lå for svej. Jeg mærkede på vandet, og det var ligefrem dejligt. Som sagt havde jeg mit badetøj med, og jeg sprang i vandet - og det var skønt.

Ruta havde dejlig aftensmad med, og en flaske boblevand blev der også serveret. En rigtig hyggelig tur på vandet.

På hjemturen blev der fisket lidt, og Anton fangede en flot hornfisk, og lidt senere fangede Jesper en stor makrel, som jeg var så heldig at få med hjem - den bliver til aftensmad i morgen.


Søsportshavnen


Afsted til Deget

Herlig svømmetur ved Kølpen

Forplejningen ombord var ikke dårlig

En frisk lille sømand

Antons fangst, en hornfisk

To friske lystfiskere

Det er ikke en flyvefisk - men en dejlig makrel

Ruta havde jobbet med at tage fisk af krogen

søndag den 1. juli 2012

Det måtte jo komme......

Ja, det måtte jo komme - før eller siden - jeg har anskaffet mig en Smartphone.

Nu må jeg se om jeg kan finde ud af at bruge den - foreløbig kan jeg ringe på den - men jeg har et eller andet problem med SMS'er - men det skal jeg nok finde ud af - snart.

Det blev en Samsung Galaxy Pocket - en ret smart lille en. Tilsyneladende kan den det hele - men det tar nok lidt tid med at lære den at kende.



Min nye telefon


Den var på tilbud i Føtex - så derfor blev det den - men jeg har nu kikket mig lidt omrking og set på nettet, at prisen var OK - så derfor blev det den.


En fiks lille sag.

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...