torsdag den 19. juli 2018

I sommerhus i Grønhøj

Så er jeg hjemme igen efter et par pragtfulde dage sammen med Mette, Jesper, Maj og Mikkel i et skønt sommerhus i Grønhøj eller nærmere Kettrup.

De havde lejet huset for en uge og jeg besøgte dem et par dage. Det herlige sommervejr fortsætter for fuld kraft og det er jo prikken over iét. Vi var ved stranden og vandet var bare så skønt. Vi nød det alle og det var hyggeligt at være sammen med dem over et par dage.

Det blev til både en tur til Saltum og en tur til Løkken hvor der også var tid til lidt shopping. Jeg fik købt mig et par nye Sketchers - sådan til bare at gå i. De andere jeg har, i rigelige mængder, har alle været på golfbanen og det pæne er bare gået af dem. De nye her, de er kun til pæn brug - indtil videre.

I dag er det golf - damedag - sidst på eftermiddagen. Jeg holder ellers mest af at spille fra morgenstunden - men det passer ikke altid ind i planerne - så i dag bliver det først kl. 15.30 - men det er også ok.

Golf igen i morgen - hvis min fod kan klare det, og så er der pause indtil mandag.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at min fod snart var tilbage ved det gamle - hvor jeg bare kunne gå og gå uden at tænke videre over det - men de dage er forbi - ihvertfald lige for tiden. Håber virkelig at det bliver godt igen - ellers ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre. Optimist, må jeg være.

Grønhøj strand

Smukke skyer - Grønhøj strand

torsdag den 12. juli 2018

Tropisk varme

Det er da helt utroligt som den sommer kan fortsætte.

Jeg går og drømmer om en lidt kølig regnvejrsdag - hvor utroligt det end lyder - men i dag har det bare været alt for meget.

Jeg var på golfbanen allerede kl. 08.30 og da var det allerede varmt. Vi havde regnet med at det skulle være lidt køligere på den tid - men nej, vi havde en virkelig varm tur. Det er torsdag og så er det damedag. Vi skulle spille stabelford troede jeg - men jeg er gået ned i handicap og er flyttet til gruppe B og både gruppe A og B skulle spille slagspil med puttekonkurence - det havde jeg ikke prøvet før - men det gik OK - men jeg vil helst spille stabelford og det skulle de 3 andre som jeg gik med - det var noget rod, men vi klarede det.

Jeg har lige været udenfor på bare fødder - det var virkelig for varmt - jeg kunne ikke gå på fliserne med bare fødder - det er godt gjort - det har jeg da aldrig oplevet før, her i vores ellers normale køligere vejr.

Da jeg var på ferie hos min veninde Hanne i Tyskland - var der så varmt, at jeg begyndte at længes hjem efter køligere himmelstrøg og tænkte, at dernede kunne jeg slet ikke bo. Nu har vi den samme varme her og det er virkelig ved at være for meget.


Så varmt er der i øjeblikket i min udestue......

I morgen skal jeg med familien til Fårup Sommerland - det bliver sikkert også varmt - men det ligger jo ikke ret langt fra Vesterhavet og jeg skal helt bestemt derned og have en dukkert.

Børnebørnene har ferie fra i dag og den første dag skal så bruges sammen med farmor, faster Mette, onkel Jesper plus Maja og Mikkel i Fårup Sommerland. Der er indkøbt pølser til grillen - så det skal nok blive en hyggelig dag.

Tirsdag havde jeg Ester hele dagen - vi hyggede os som sædvanlig og jeg blev inviteret på aftensmad hos dem.

Sådan ser et stjerneskud ud hos os.

Min dejlige familie

Anton med sin helt egen kreation...

mandag den 2. juli 2018

Sommeren fortsætter for fuld udblæsning

Jamen er det da ikke herligt. Sikke en sommer. Jeg nyder hver eneste dag, at vågne op til endnu en skøn dag med varme og sol.

Der er ikke noget bedre end at åbne døren fra soveværelset og gå ud i min gårdhave og kigge på og fornemme vejret. Jeg elsker sommer.

Søndag var det golf-match med singelklubben i Nordjylland. Vi er en flok singler, mænd og flest kvinder +55 år - som elsker at spille golf. Vi mødes en gang om måneden på forskellige baner i Nordjylland og spiller en match og bagefter spiser vi sammen. Det er mega hyggeligt.

I søndags var matchen her på min hjemmebane og det var rigtig hyggeligt. Jeg har bare stadig problemer med min højre fod. En hælespore har drillet mig i alt for lang tid. Jeg har prøvet både det ene og det andet og det sidste er, at jeg har købt et par strømper, som skulle hjælpe mod hælesmerter. Jeg er ret godt tilfreds med resultatet - synes det går lidt bedre. Gik 18 huller (12 km) i går søndag og 9 huller i dag og har det rimeligt i foden. Jeg håber virkeligt det snart er ovre - der er ikke noget værre end at have ondt...... selvfølgelig er der noget som er værter - for mig er det bare slemt og det er så det man fokuserer på..

Min gårdhave er så smuk som aldrig før, det hele ser bare så skønt ud og jeg glæder mig over den hver eneste dag.

Lige nu sidder jeg i arbejdsværelset og er igang med at lave kasserapport for den andelsboligforening jeg bor i. Det er kedeligt, men det skal jo laves og det er bedre at sidde og arbejde om aftenen end om dagen, i det dejlige vejr, hvor jeg aller helst vil være udenfor.

Så.....tilbage til arbejdet.





Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...