fredag den 25. maj 2012

Pinsetur

Pinsen nærmer sig og sikke et vejr.

Går og gør klar til at tage til Grønhøj sammen med familien. Campinglivet venter forude. Det skal nok blive dejligt.

I dag tar' vi derop hele banden - søn og svigerdatter kører tilbage til Frederikshavn i aften, i morgen skal de til stort bryllup. Så Anton og jeg skal bliver i Grønhøj de næste par dage, forhåbentlig sammen med Mette og Torben.

Gad vide om vandet er til at bade i - jeg tænker på hvor "varmt" det mon er blevet, det er desværre nok ikke meget på nuværende tidspunkt - men det må komme an på en prøve.

God Pinse til alle og på gensyn!

Grønhøj Strand

Dejlig sand


Mit dejlige sommersted



mandag den 21. maj 2012

Endelig - den første sommerdag

Så kom den - den første sommerdag - lige over 25 grader - herligt.

Har nydt dagen med en dejlig cykeltur ved vandet - senere var der eftermiddagshygge i min mors have sammen med svigerdatter og barnebarn.

Herligt at sidde i haven omgivet af smukke blomster og dejlige forsommer-dufte. Vi håber vejret holder over Pinsen - har nemlig planer om at tilbringe den i campingvognen ved Grønhøj Strand


Smukke Kermindesøstre

Rododendrum i mors have


Mors have med Ruta og Jespers hus i baggrunden


Det er fantastisk at bo på 4. sal og have sådan et smukt træ udenfor vinduet......



Kastanietræet

Og alligevel have min flotte udsigt i behold.


Udsigten fra min lejlighed

søndag den 20. maj 2012

Stille søndag

Mon det er i dag sommeren kommer - vejrudsigten lover godt - men når jeg ser ud af vinduet heroppe fra 4.sal - ser det ikke helt så sommerligt ud som lovet - men sådan er det jo med vejret - det skifter hele tiden og jeg er glad for det ikke er mig, som skal stå offenligt og love godt vejr, og så bliver det bare noget helt andet.

I dag skal jeg på havearbejde hos min mor. Haven trænger til en kærlig hånd, og den har jeg. Jeg er optimist, så jeg medbringer shorts, soltop og solcreme - så er jeg helgarderet.

Der er også noget med en kongelig barnedåb i dag, måske man skulle kaste et blik på TVét til den tid.

Først vil jeg starte min dag - indtage lidt morgenmad og så afsted, arbejdet kalder, så helt stille bliver søndagen nok ikke alligevel - men lige nu er den meget stille.

God søndag til jer alle derude.

Kom lige til at plukke lidt syrener i går på vej hjem

Smukke er de, selvom de ikke holder så længe


lørdag den 19. maj 2012

Nyt strikkeprojekt

Selvom der har været travlhed med flytning og indretning af min nye lejlighed, har jeg ikke helt glemt strikkepindene. Jeg slapper af med mit strikketøj, specielt er det dejligt at strikke når fjernsynet kører, så spilder man ikke helt tiden.

Mit nye projekt er et slumretæppe - med stjerner. Ideen har jeg fået fra min gamle kollega fra rejsebureauet . Hun har strikket det smukkeste tæppe, i mange forskellige farver og med sort kant. Det er meget flot, men jeg har besluttet at strikke det i kun to farver. Jeg er mere til det enkle og jeg tror på at det bliver godt.

Jeg kan lige forestille mig tæppet henslængt over sofaen - men det bliver ikke sådan lige med det samme - det er et stort projekt og det kommer til at tage tid. Det er også OK.


Råhvid og grå har jeg valgt til mit tæppe

Et rigtig hyggeprojekt

Som ikke bliver færdig i år

Tror jeg!

Rødspætter hos mor

Torsdag, Kr. Himmelfartsdag - var en dejlig dag. Datter Mette og jeg var inviteret til stegte rødspætter i Helenegade hos mormor.

Min mors rødspætter er noget helt særligt, jeg synes det simpelthen er verdens bedste. Hvis rødspætterne er for store, bliver de skåret igennem (på tværs), så der er både hovedstykke og halestykke.

Hvilket stykke som er bedst, er ikke til at beslutte, de er gode hver for sig. Hovedstykkerne har meget kød på, til gengæld er halestykkerne meget sprøde - så det er lidt svært at afgøre, hvad der er bedst. Jeg synes de er lige gode.

Serveret med små lækre kartofler, smeltet smør og persille. Uhm, det er lækkerier, og det er meget let at spise for meget.

Fiskehandlerens krabbesalat, fik vi som en lille forret, på et dejligt stykke rugbrød - og så delte vi en  flaske iskold Chablis.

En helt igennem perfekt middag.

Jeg glemmer helt desserten, men det er nok fordi vi næsten ikke kunne spise den og gemte den til senere. Det var friske jorbær og de blev bare spist som de var - uden sukker og fløde.

En herlig dag.

Krabbesalat
 
Rødspætter

Mette og mormor

Min mor på 94 år i køkkenet
                             

onsdag den 16. maj 2012

Onsdag den 16. maj 2012

Så er det vist på tide at få bragt lidt liv tilbage på denne blog, hvis den ikke helt skal gå i glemmebogen.

Det er godt nok sket en masse siden sidst, men det må komme sådan lidt efter lidt.

Jeg er flyttet til Vendsyssel, tilbage til min fødeby, Frederikshavn - hvor der er højt til loftet og frisk luft - rigtig frisk havluft. Skønt at vågne op til lyden af måger, jeg forstår ikke helt dem som hader den lyd - for mig er det sød musik i mine ører.

Er flyttet fra hus i lejlighed - på 4. sal - det gir´motion og det er jeg jo ikke bange for, og udsigten, den er bare helt fantastisk. Jeg kan se færgerne når de sejler ud og ind - jeg kan se når havet "viser tænder" - kan sidde med åbent vindue i solen og spise morgenmad - det er da dejligt. Udenfor mit vindue står der også et kæmpe Kastanietræ, det tar´ lidt af udsigten, men det er også dejligt at se noget grønt - og det er lige sprunget ud - meget smukt.

Er kommet helt tæt på min familie. Mærker først nu hvor meget jeg har savnet det. Min gamle mor på 94 år, stråler som en sol og siger: "Tænk at jeg skulle nå at opleve det" - det er da herligt.

Det eneste der mangler lige nu, er sol og sommer - men det skal nok komme.

Flytterod

Det er altid dejligt med lidt hjælp

Her bor jeg, kvisten i midten

Så er det meste kommet i orden

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...