onsdag den 24. januar 2024

24. Januar 2024

 Så er vi tilbage i det kolde nord. Det var en virkelig dejlig uge vi havde på Tenerife - det var lige hvad vi trængte til. Væk fra kulde og sne. Nu er batterierne opladet og jeg tror vi klarer os gennem den sidste del af vinteren, hvis altså ikke den bliver for slem. Vi taler allerede om vores næste tur sydpå.

Jeg er blevet glad for Tenerife - den er hyggeligere end Grand Canaria. Kvaliteten er bedre - synes jeg - men det er selvfølgelig afhængig hvilket område man vælger. 

Vi fik slappet af og Henning fik skrevet på sin nye bog. Det var planen hjemmefra at han ville skrive et par timer hver dag - og det holdt han så nogenunde. Vi havde også planlagt at gå nogle lange ture og vi kom op på 30 km på den uge vi var der, og det synes vi var tilfredsstillende. Det er så dejligt at gå på strandpromenaden - der er masser at se på - butikker, caféer, havet, mennesker. Det kan vi godt li. 

Jeg havde en god bog med og så selvfølgelig lidt strikketøj. Det var en hygge og afslapning.

Det lokale øl er ikke så dårligt

Det er vores hotel det store hvide

Solnedgang set fra vores terrasse

Udsigt fra vores terrasse

Forfatteren arbejder

Flot udsigt - truende skyer, men ingen regn

Dinner for Two - lækker middag 

en svømmetur i poolen

Nu er vi atter tilbage i det kolde nord med regn og blæst. Heldigvis fik jeg vasket i går da det var vejr til at hænge tøjet ud. I dag bliver det ikke til det helt store - i øjeblikket er det ikke vejr til at vove sig udendørs. 

I morgen skal jeg ned på skolen. Mit barnebarn Ester har generalprøve på et skuespil de skal opføre og bedsteforældre er inviteret til at overvære det. Jeg glæder mig.

Jeg skal til at kikke på noget strikketøj. Har ikke rigtig gang i noget for tiden. Jeg kikker i gemmerne - der er masser af garn så nu skal jeg bare finde ud af hvad der skal på pindene.


mandag den 8. januar 2024

8.1.2024

 Mandag morgen - det er mega koldt. Hørte på Tv at det havde været nede på -15 grader i nat. Lige nu er der -5 grader og det er også temmelig koldt. Alt udenfor er frosset, det hele ser lidt trist ud, men det skulle snart være slut med den kulde og i løbet at nogle dage kommer vi op på plusgrader.

Der var en flot solopgang ude fra Vangen her til morgen.


Jeg er hjemme efter en dejlig weekend hos Henning. Der er en del som skal ordnes inden vi stikker af på søndag.

Fredag var jeg til brunch sammen med golf-veninderne. Vi var nede på den tidligere Cafe Stær - kan ikke huske hvad den hedder nu, men det var en god oplevelse. Rigtig god mad og der var meget af det. Vi havde et par hyggelig timer. Det var så længe siden vi havde været sammen og nu glæder vi os til at det bliver vejr til igen at spille golf. Jeg trænger til at komme mere ud, der er for meget "sofa-hygge" - det er bare svært at tage sig sammen når det er så "hundehamrende" koldt.




onsdag den 3. januar 2024

3.1.2024

 Så fik vi sne - dog ikke så meget som var lovet og tak for det. 

Det er rigeligt det vi har fået og der skulle vist komme mere. Det blæser og vi har minusgrader, så det er frostsne som fyger. Det er ikke vejr til at gå ud i og jeg skal heldigvis ikke noget i dag.





Det bliver så en dag med indehygge og jeg skal til at kikke på noget strikketøj. Jeg har strikket mange huer før jul og nu skal der ske noget andet. Jeg ved ikke helt hvad jeg har lyst til at gå igang med, men jeg har lige købt opskriften fra PetitKnit med Lulu slipover, så det bliver nok den jeg går igang med, hvis ellers jeg har noget garn som passer.

Det er lidt hyggeligt at sidde inde i varmen og kikke ud på sneen og blæsten. Godt at det ikke er nødvendigt at skulle ud. Det bliver nok bedre i løbet at en dag eller to. Det plejer ikke at være noget længerevarende og der skulle gerne være bedre vejr på fredag, hvor jeg skal mødes med golf-veninderne til brunch på en Café nede i byen. Det er ligesom ikke meget golf der bliver spille for tiden, men så er det jo godt at vi kan finde ud af at mødes på anden måde. 


mandag den 1. januar 2024

1.1.2024 - Nyt år

 Så blev det 2024 - gad vide hvad det nye år bringer.

Vores Dronning Margrethe sprang en bombe til nytårstalen i går den 31.12. - hun meddelte at hun den 14. januar vil abdicere og overlade pladsen til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary - i min verden var det helt utænkeligt. Dronningen har  altid sagt at i Danmark sidder man på sin post til man dør. Hun er så kommet på andre tanker og det er faktisk helt forståeligt. Hun er en ældre dame som har passet sit job som monark i 52 år og nu svigter helbredet. Jeg er sikker på det er en god beslutning og vi skal nok fået et godt kongepar i Frederik og Mary. 

Nu er det så lige at den 14. januar,  hvor Frederik bliver udråbt til konge, sidder Henning og jeg på Tenerife. Ok man kan selvfølgelig også følge med i begivenhederne dernede fra. Jeg vil  nu gerne se det, det er jo en historisk begivenhed. 

Ellers havde vi en stille nytårsaften - ingen gæster - kun os to - og det var bare dejligt afslappende ovenpå en hektisk jul plus juledagene. 

Jeg fik lavet noget lækkert mad og vi hyggede os med rødvin til maden og en flaske Crement de Bourgogne til kl. 24.00. Der var god underholdning i TV med bl.a. en koncert med Kim Larsen - så vi kom først i seng kl. 03.00


Dejligt at det igen bliver hverdag. Jeg er hjemme, der er julepynt som skal pakkes væk og der skal gøres rent i krogene.

Vejrudsigten for de næste dag er lidt usikker. I øjeblikket blæser det en del og der er lovet sne. Nu får vi lige se om det bliver til virkelighed. Det var egentlig meningen at vi skulle spille golf på onsdag, men med den vejrudsigt, bliver det vist ikke til noget. Det kunne ellers være dejligt at komme lidt ud samen med veninderne.

Rigtig godt nytår til alle.



Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...