mandag den 1. januar 2024

1.1.2024 - Nyt år

 Så blev det 2024 - gad vide hvad det nye år bringer.

Vores Dronning Margrethe sprang en bombe til nytårstalen i går den 31.12. - hun meddelte at hun den 14. januar vil abdicere og overlade pladsen til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary - i min verden var det helt utænkeligt. Dronningen har  altid sagt at i Danmark sidder man på sin post til man dør. Hun er så kommet på andre tanker og det er faktisk helt forståeligt. Hun er en ældre dame som har passet sit job som monark i 52 år og nu svigter helbredet. Jeg er sikker på det er en god beslutning og vi skal nok fået et godt kongepar i Frederik og Mary. 

Nu er det så lige at den 14. januar,  hvor Frederik bliver udråbt til konge, sidder Henning og jeg på Tenerife. Ok man kan selvfølgelig også følge med i begivenhederne dernede fra. Jeg vil  nu gerne se det, det er jo en historisk begivenhed. 

Ellers havde vi en stille nytårsaften - ingen gæster - kun os to - og det var bare dejligt afslappende ovenpå en hektisk jul plus juledagene. 

Jeg fik lavet noget lækkert mad og vi hyggede os med rødvin til maden og en flaske Crement de Bourgogne til kl. 24.00. Der var god underholdning i TV med bl.a. en koncert med Kim Larsen - så vi kom først i seng kl. 03.00


Dejligt at det igen bliver hverdag. Jeg er hjemme, der er julepynt som skal pakkes væk og der skal gøres rent i krogene.

Vejrudsigten for de næste dag er lidt usikker. I øjeblikket blæser det en del og der er lovet sne. Nu får vi lige se om det bliver til virkelighed. Det var egentlig meningen at vi skulle spille golf på onsdag, men med den vejrudsigt, bliver det vist ikke til noget. Det kunne ellers være dejligt at komme lidt ud samen med veninderne.

Rigtig godt nytår til alle.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...