tirsdag den 26. januar 2021

Nyt strikke-projekt

Sikke en herlig dag at stå op til. Det har været meget koldt sidste nat, der er is/rim på bilen og alt andet udenfor, men solen skinner og det er i det hele taget et fantastisk vejr.

Efter min morgenkaffe fandt jeg garn og pinde frem og gik på nettet for at købe den opskrift som jeg har besluttet skal være mit næste strikke-projekt. Det blev sweater no. 9 fra My Favorite Things Knitwear. Jeg har det skønneste mørkegrønne garn uld/bomuld som vil passe perfekt til denne model. Denne gang bliver trøjen til mig selv og jeg glæder mig allerede til at tage den i brug når den er strikket færdig.

Nystartet projekt 


Efter jeg havde slået masker op og var begyndt at strikke, måtte jeg tage en pause og gå en tur ud i det gode vejr, selv om det var svært at løsrive sig fra strikketøjet. Det var dejligt at få rørt benene og derefter gik det løs med maskerne - det er noget dejligt garn at strikke med og jeg skal nok få den sweater no. 9 færdig i en fart.





Det vokser, mit strikketøj


I morgen skal jeg en tur på golfbanen - vi, mine golfveninder og jeg, er blevet enige om at vi trænger til at komme "på græs" - jeg var også en tur derude i går sammen med mine mandagsherrer. Det var rigtig dejligt at komme ud og slå en bold igen. Det var første gang i det nye år og vi havde også et dejligt vejr. Det startede ellers ikke særligt optimistisk - det småregnede/sneede da jeg kørte ud til golfbanen - men det stoppede nu ret hurtigt og inden længe kom der sørme også lidt sol, så det var en fantastisk dejlig dag. Flere af dem tak - det er lige hvad vi mangler her i denne forbandede Corona-tid.



søndag den 24. januar 2021

Søndag den 24. januar 2021

 Endelig blev der tid til at få ordnet mit badeværelse. Jeg har længe ønsket mig en ny bordplade og et nyt underskab med skuffer og det har jeg så endelig fået. Min søn og mit barnebarn var rigtig flittige og det er der kommet et godt resultat ud af. Jeg er bare så glad og det er blevet lige som jeg ønskede mig.


Skuffer og kabinet blev som det første samlet.

Et noget besværligt projekt - men de klarede det

Det færdige resultet - meget tilfredsstillende

Den gamle vask kunne heldigvis bruge, den kan jeg ikke undvære.

Mit barnebarn Ester på 8 år er startet i nød-skole - jeg har i løbet af 2 uger haft 2 anfald af øresten og har ikke kunnet passe hende og Anton. Det er meget belastende når de anfald kommer og vi er blevet enige om at Ester skulle i skole og det er hun iøvrigt virkelig glad for. Hun har savnet at være sammen med klassekammeraterne og de er 6 elever som går i nød-skolen. Det er den bedste løsning lige for tiden - jeg har brug for ro til at komme til kræfter igen. Nu håber jeg ikke der skal komme flere anfald i meget lang tid og helst aldrig mere. 

I morgen startet en hel ny uge og så må vi se hvad den bringer. Jeg orker næsten ikke at høre mere om Corona og de nye varianter, prøver på at tænke på noget andet og hygge mig herhjemme i mit dejlige hus. Savner meget at komme en tur på golfbanen - men forhåbentlig kommer vi snart igang igen.


tirsdag den 19. januar 2021

Tirsdag den 19. januar 2021

 Så er den tirsdag snart forbi. Jeg er ved at være vant til at stå tidligt op og ud af døren kl. 0630. De fleste dage sker det til fods, men i dag var jeg nød til at tage bilen. I dag  kom jeg 10 min. for sent ud af sengen og skulle nå at bade, vaske hår og spise lidt morgenmad og så kunne jeg simpelthen ikke nå det. Det var også helt OK, jeg skulle nemlig have et lille sofabord med ned til Ester. Hendes værelse er blevet nyindrettet og nu var det plads til det lille bord som jeg har i overskud.

I dag skulle der prøves noget nyt. Ester skulle have et møde på telefonen med hele klassen og læreren. Det gik rigtig godt, vi fandt ud af det via et link som læreren havde sendt og en App som vi havde hente ned og det hele kørte bare perfekt. Næste gang skal det så bare være på hendes iPad i stedet for iPhonen - så er skærmen noget større og det er lidt sjovere at se kammaraterne. Der skal laves nogle ændringer på iPad'en for at det kan lade sig gøre og så håber vi den er klar til tirsdag hvor næste møde skal være.





Anton er på on-line undervisning hver dag og det kører tilsyneladende OK - selv om børnene savner fællesskabet med klassekammaraterne - meget. Det er en svær tid, men lad os håbe at vi klarer os igennem uden alt for mange skrammer.

Jeg har købt et nyt underskab med skuffer til mit badeværelse - havde egentligt besluttet at jeg ville beholde bordpladen - men pludselig synes jeg den også trænger til at blive skiftet ud. Jeg købte en ny bordplade på nettet hos Jem og Fix i går og den har min søn og jeg så hentet i dag. Den er vældig fin - lys eg - ligesom hylderne jeg har derude. Det bliver så godt.

Vi har aftalt at det skal sættes op på lørdag og så laver jeg noget mad til os alle sammen. Det glæder jeg mig til.

Nu er der tid til at lave lidt aftensmad og så er der ellers dømt hygge med lidt TV og strikketøj.



torsdag den 14. januar 2021

14. Januar 2021

Så er anden uge i nedlukningen snart forbi, og så blev det hele forlænget indtil den 7.2. Det er godt nok lang tid, men selvfølgelig hvis det er det som skal til - så må vi også klare det. 

Jeg passer stadig mine børnebørn og det bliver jeg så ved med så længe det er nødvendigt. Mit vækkeur ringer kl. 06.00 og så er det bare ud af den varme dyne og afsted. Jeg er begyndt at gå derned, det giver den motion som jeg ellers ikke får i denne tid. - Min søn og svigerdatter har jo deres job at passe og børnene kan ikke klare at være alene i så lang tid. Vi hygger os og laver skolearbejde. Anton bliver undervist on-line og derudover har han også lektier som skal laves. Jeg synes det er meget og han bruger næsten hele dagen på sit værelse. Der bliver selvfølgelig også spillet lidt på computeren - det er de jo ret vilde med de "knejter". Ester har brug for hjælp til skolearbejdet, så jeg er rigtig kommet "på arbejde" - der bliver dog også tid til at vi laver noget sammen alle 3. Jeg har lært dem at spille 500 med kort og Ester er blevet ret god til at lægge "7 kabalen" - de synes det er ret sjovt at spille kort. Vi har også være på nogle ture - Søsportshavnen ligger ikke så langt væk og det er en dejlig tur at gå langs vandet. Vi vender så nede på legepladsen og når det bliver for koldt, går vi hjem igen. 


En selfie fra vores tur på søsportshavnen

Så lige et billede af farmor - Anton er fotograf

Der er is på vandpytterne


Jeg er kommet til at sætte stor pris på mine weekender - der bliver sovet længe og hygget her hjemme i mit dejlig hus. Det er ikke meget jeg er her lige for tiden. Så weekenden er blevet lidt hellig.

Der bliver heller ikke spillet golf for tiden. Nu er vejret ikke det aller bedste - men hvor jeg dog savner at være sammen med vennerne og i det hele taget at være ude. Håber det snart bliver lidt varmere og så må vi se om ikke det kan lade sig gøre at spille en runde i ny og næ. Vi må finde nogen som kan hjælpe til med børnene så længe.

 

Lidt aftenhygge i mit køkken, fik tulipaner af min svigerdatter

Jeg kender stadig ingen som er smittet med Covid 19 eller den anden mutation fra England - men jeg følger reglerne og holder mig for mig selv - så godt det nu kan lade sig gøre. Jeg handler kun lige det aller mest nødvendige og så er det bare lige ind og hente det som står på sedlen og hurtigt ud igen. Jeg bruger næsten ingen penge for tiden, det er også godt for der har virkelig været de store regninger, forsikringer, golf mm. som har skullet betales her først på året. Det er ikke nogen overraskelse, sådan er det hvert år.



Ester lægger 7-kabale


Det var så lidt her fra Corona-land - dagene går nu alligevel ret hurtigt og jeg sover godt om natten - specielt efter jeg er begyndt at spadsere frem og tilbage. Det er ca. 1/2 time hver vej og det bliver til omkring 8.000 skridt og det er jeg helt tilfreds med.





 

torsdag den 7. januar 2021

Torsdag den 7. januar 2021

 Så kom sneen - jeg elsker sne, det pynter på alt det grå - det er bare så smukt selvom det kun varer kort.

Det startede i går sidst på eftermiddagen med bare et lille drys og senere på aftenen kom der en del mere. Her til formiddag svinder det allerede, men det var hyggeligt så længe det varede.

Først et lille drys



Senere lidt mere



Nu er sneen allerede på retur

Jeg har fridag i dag. Har passer børnebørnene hele ugen og skal igen i morgen. Det er ikke fordi de har behov for at blive passet, men en hel dag alene hjemme er ikke særlig godt. Jeg hjælper også Ester med skolearbejdet og Anton har også brug for en smule hjælp - selvom han er rigtig godt til at klare sig. Han får jo undervisning online og det bruges der rigtig meget tid på. Ind imellem skal der også laves lidt mad og så hygge vi os. Vi spiller lidt kort og jeg har lært Ester at lægge kabale - sådan med rigtig kort - og det synes hun er spændende. 

Hele ugen har jeg været oppe kl. 06.30 og afsted ned til familien. I dag har jeg sovet helt til kl. 0800 og det var sørme skønt. Har ingen planer for i dag andet end at hygge mig herhjemme. Der er selvfølgelig altid et eller andet som skal laves, men det er bare dejligt at have tid til det. Var rigtig glad for at jeg ikke skulle afsted her til morgen, min bil var totalt dækket med sne og det er den faktisk stadig. Men mon ikke det smelter i løbet af dagen, så den kan være klar til i morgen tidlig.

Det er lidt spændende hvorlænge denne nedlukning af skoler og alt muligt andet skal stå på. Åh hvor jeg længes efter normale tilstande, men det er jeg jo nok ikke ene om. Vi har også foråret at se hen imod og det er en af de bedste årstider. Jeg går og får så mange ideer om at lave min gårdhave om, nu får vi se om der kommer noget ud af de ideer. Der er tid nok til at tænke det hele igennem og lægge planer. 



søndag den 3. januar 2021

Søndag den 3. januar 2021

 

Godt nytår

Så er den søndag ved at være forbi. Juleferien er slut og i morgen tidlig skal jeg ned og være hos børnebørnene - der er jo ingen skole indtil den 17. januar, men forældrene skal på arbejde. Jeg ved ikke helt hvad andre gør, som ikke har bedsteforældre i nærheden, heldigvis er jeg her.

Jeg havde godt nok en golfaftale i morgen, men den må vente til en anden gang. Havde glædet mig til at gå en runde med vennerne, men det må så blive et eller andet med børnebørnene i stedet for og det er heldigvis også dejligt.

Jeg har fået vasket en del sengetøj og andet lidt større i dag og det hele har været ude på snoren, er blvet tørt og er nu lagt på plads. Det er fantastisk dejligt at kunne tørre tøj udenfor her om vinteren. Jeg mangler min carport hvor jeg selv i regnvejr kunne hænge tøj ud, men sådan er det bare. 

Nytårsaften var rigtig hyggelig i gode venners selskab. Kom sent i seng og sov længe næste dag. Heldigvis kom familien og ville have mig med en tur i skoven, ellers var jeg nok ikke kommet helt op til overfladen den dag.  Vi gik en dejlig tur i Bangsbo dyrepark og vejret var fint. 

Nu er der så et helt nyt år og jeg håber bare at det hele snart begynder at blive lidt mere normalt igen, men der er vist lange udsigter. Jeg håber ikke det varer længe inden jeg kan få vaccinationen, så jeg ikke behøver at bekymre mig så meget. Jeg er jo ikke helt ung længere, men har det fint og er fit for fight. Jeg har aldrig haft influenza og pleje ikke at blive vaccineret, men det er jeg blevet i år, bare sådan for en sikkerheds skyld.


De flotte dyr i Bangsbo dyrepark



Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...