lørdag den 20. december 2014

Så er det snart jul

Denne december er bare fløjet afsted.

1. søndag i advent blev der bagt småkager, ligesom vi plejer. Det er en tradition vi har haft sammen med min mor. Nu er hun ikke mere, pigerne og jeg holder liv i traditionen, og det er vi alle glade for.

Den 14. december fejrede vi Mettes fødselsdag her hos mig. Det var bare lige den nærmeste familie og det var mægtig hyggeligt.

Her har vi fødselaren - lidt uskarpt desværre


Mette 2 år gammel


Jeg har længe savnet et ordentlig udhus til opbevaring af ting og sager, det jeg havde, var bare en uisoleret tom skal. Jeg har længe gået og overvejet hvad jeg skulle gøre ved det. Der var ingen som tilbød at hjælpe - det havde jeg nu heller ikke regnet med - så jeg gik i gang alene. Det har været lidt af et projekt og har taget tid. Der skulle isoleres og sættes dampspærre op og det var ikke nogen helt let opgave. Jeg blev nødt til at få hjælp til loftet.

Alle profilbrædderne har jeg selv savet og sat op. Skabe og hylder har jeg også selv monteret, ja, jeg er lidt stolt af mig selv.

Det var nok et dårligt tidspunkt at starte sådan et projekt op på -  men nu står det færdigt, og jeg er så tilfreds med resultatet.

Der var kun et lille uheld undervejs. Jeg skød et søm igennem fingeren, heldigvis gik det kun igennem det bløde og ramte ikke knoglen eller neglen. Den er stadig øm og blå, fingeren, men den er i bedring.






Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...