onsdag den 16. maj 2012

Onsdag den 16. maj 2012

Så er det vist på tide at få bragt lidt liv tilbage på denne blog, hvis den ikke helt skal gå i glemmebogen.

Det er godt nok sket en masse siden sidst, men det må komme sådan lidt efter lidt.

Jeg er flyttet til Vendsyssel, tilbage til min fødeby, Frederikshavn - hvor der er højt til loftet og frisk luft - rigtig frisk havluft. Skønt at vågne op til lyden af måger, jeg forstår ikke helt dem som hader den lyd - for mig er det sød musik i mine ører.

Er flyttet fra hus i lejlighed - på 4. sal - det gir´motion og det er jeg jo ikke bange for, og udsigten, den er bare helt fantastisk. Jeg kan se færgerne når de sejler ud og ind - jeg kan se når havet "viser tænder" - kan sidde med åbent vindue i solen og spise morgenmad - det er da dejligt. Udenfor mit vindue står der også et kæmpe Kastanietræ, det tar´ lidt af udsigten, men det er også dejligt at se noget grønt - og det er lige sprunget ud - meget smukt.

Er kommet helt tæt på min familie. Mærker først nu hvor meget jeg har savnet det. Min gamle mor på 94 år, stråler som en sol og siger: "Tænk at jeg skulle nå at opleve det" - det er da herligt.

Det eneste der mangler lige nu, er sol og sommer - men det skal nok komme.

Flytterod

Det er altid dejligt med lidt hjælp

Her bor jeg, kvisten i midten

Så er det meste kommet i orden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...