torsdag den 12. juli 2018

Tropisk varme

Det er da helt utroligt som den sommer kan fortsætte.

Jeg går og drømmer om en lidt kølig regnvejrsdag - hvor utroligt det end lyder - men i dag har det bare været alt for meget.

Jeg var på golfbanen allerede kl. 08.30 og da var det allerede varmt. Vi havde regnet med at det skulle være lidt køligere på den tid - men nej, vi havde en virkelig varm tur. Det er torsdag og så er det damedag. Vi skulle spille stabelford troede jeg - men jeg er gået ned i handicap og er flyttet til gruppe B og både gruppe A og B skulle spille slagspil med puttekonkurence - det havde jeg ikke prøvet før - men det gik OK - men jeg vil helst spille stabelford og det skulle de 3 andre som jeg gik med - det var noget rod, men vi klarede det.

Jeg har lige været udenfor på bare fødder - det var virkelig for varmt - jeg kunne ikke gå på fliserne med bare fødder - det er godt gjort - det har jeg da aldrig oplevet før, her i vores ellers normale køligere vejr.

Da jeg var på ferie hos min veninde Hanne i Tyskland - var der så varmt, at jeg begyndte at længes hjem efter køligere himmelstrøg og tænkte, at dernede kunne jeg slet ikke bo. Nu har vi den samme varme her og det er virkelig ved at være for meget.


Så varmt er der i øjeblikket i min udestue......

I morgen skal jeg med familien til Fårup Sommerland - det bliver sikkert også varmt - men det ligger jo ikke ret langt fra Vesterhavet og jeg skal helt bestemt derned og have en dukkert.

Børnebørnene har ferie fra i dag og den første dag skal så bruges sammen med farmor, faster Mette, onkel Jesper plus Maja og Mikkel i Fårup Sommerland. Der er indkøbt pølser til grillen - så det skal nok blive en hyggelig dag.

Tirsdag havde jeg Ester hele dagen - vi hyggede os som sædvanlig og jeg blev inviteret på aftensmad hos dem.

Sådan ser et stjerneskud ud hos os.

Min dejlige familie

Anton med sin helt egen kreation...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...