mandag den 18. januar 2016

Dejligt vejr

Man må sige at vejret har været rigtig dejligt i dag. Stille og sol, men koldt.

Det er ikke fordi jeg har været vildt meget udenfor i dag. Der var lige nogle indkøb som skulle ordnes. Printeren var løbet tør for blæk, og det var første gang jeg skulle købe en ny patron til den nye printer.

Printeren er købt hos Fona, så jeg gik, som det naturligste i verden, ned til Fona for at købe en ny patron. Det var ikke helt let, men langt om længe lykkedes det for ekspedienten af finde en pakke - 699,95 kr for sådan en pakke, jeg var lige ved at besvime. Nå, men jeg købte altså pakken med sort og alle farver - jeg manglede iøvrigt kun den sorte - den kunne man ikke bare lige sådan købe - det var hele pakken eller ingenting.

Så gik jeg til Bog og Ide - skulle også købe en ny kalender. Spurgte om de havde de patroner som passede til min printer - og det havde de - prisen var 540,00 for hele pakken - men jeg kunne sagtens købe bare den sorte - så var jeg glad.

Gik straks tilbage til Fona og sagde at det var "en ommer" - fik dog straks mine penge tilbage.

Hvor skal man bare se sig om - så der lærte jeg noget.......og det er i grunden ikke så galt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tirsdag den 10. marts 2026

 En ny uge truer - nej, det mener jeg ikke, den nye uge startede i går med en dejlig tur på golfbanen. Det var længe ventet. Vejret har læng...