mandag den 2. januar 2017

Nyt år

Puha, der har godt nok været stille herinde i lang tid - men jeg vil prøve, om jeg kan få gang i blokken igen - et sidste forsøg....

Det var et travlt efterår med bl.a. en fantastisk rejse til Tyrkiet sammen med The Birdies. The Birdies er 8 piger fra Frederikshavn Golfklub, som elsker at spille golf og nyde livet. Vi havde i laaaaang tid planlagt vores tur til Tyrkiet og havde gennem 11/2 år sparet sammen til opholdet på Regnum Carya Golf- & Spa Resort i Belek, Tyrkiet. Det er et 5 stjernet Golf Resort - den vildeste luxus man kan tænke sig og det levede helt op til forventningerne.

Vi havde en fantastisk uge dernede, den første uge i oktober. Det skønneste vejr - ligesom højsommer herhjemme. Vandet var 25 grader varmt og vi nød det virkeligt. Golfbanerne dernede var førsteklasses - det var spændende at prøve så fine baner og vi havde virkelig fire fantastiske runder dernede.

Efter vi kom hjem - måtte jeg en tur på hospitalet - fik et kæmpe svimmelhedsanfald og var virkelig bekymret over, hvad det kunne skyldes. Det viste sig at være et anfald af øresten - det var slemt og jeg har siden jeg blev udskrevet haft et anfald igen. Nu ved jeg hvad det er - så jeg kan tage det lidt mere med ro - selv om det er helt forfærdeligt når det står på. Siden hen er mit blodtryk blevet for højt og jeg må tage en pille dagligt, for at få det ned i et normalt leje. Jeg går til kontrol hos min læge - og er glad for at der bliver holdt øje med mig.

Julen gik efter planen - juleaften hos søn, svigerdatter og børnebørn i P. Møllersgade sammen med svigerdatterens familie fra Norge, var rigtig hyggeligt og 2. juledag var der så julefrokost her hos mig med mine børn og deres familier. Det var en dejlig dag og jeg hyggede mig meget.

Lidt julebag blev det dog til i år

Den 28. december havde mit yngste barnebarn Ester fødselsdag - 4 år er hun nu, det er vildt som tiden går. De bliver så store begge to og til februar bliver Anton 8 år. Det er ikke til at forstå, jeg synes det var for et øjeblik siden de kom til verden.

Anton og Ester - julen 2016

Nytårsaften blev holdt her hos mig med min gode veninde Else. Vi skulle begge være alene og blev så enige om, at slå kludene sammen - det var rigtig hyggeligt, selv om vi havde problemer med ingen TV-signal - først troede jeg det var mit TV apparat som var gået i stykker - men det blve vi da klar over, at det ikke var. Hele Danmark var uden TV signal - og jeg tænker på at det måske var nogen som havde hacket vores system - sådan bare for at vise hvor sårbare vi egentlig er - men det er kun gætterier - der er ikke rigtig kommen nogen oplysninger om, hvad det skyldes og det får vi nok heller aldrig helt at vide.

Dronningens nytårstale fik vi dog at se - min MacBook virkede og det var meget rart.

Det er så blevet hverdag igen - og det er egentlig ikke så dårligt. Nu må vi se hvad det nye år bringer - for mit vedkommende, bliver det helt sikkert et år, med meget golf og hygge med vennerne og selvfølgelig og sammen med familien - og så måske lige tage det lidt med ro, jeg er ligesom ikke 25 år længere - men gammel, det er jeg heller ikke.

Så godt nytår til alle.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...