torsdag den 11. september 2014

En skøn dag

Det har virkelig været en dejlig dag.

Vejret var perfekt fra morgenstunden, sol og ingen vind, perfekt til en dag på golfbanen.

Jeg havde en aftale med Hanne og Else - vi skulle slå ud kl. 09.45 - det var så bare ikke min dag i dag. De første 9 huller var simpelthen noget møj, kunne ikke rigtig finde rytmen.

De sidste 9 huller blev heldigvis bedre, jeg fandt mit "gamle jeg" og det var dejligt, at kunne slutte turen med at være nogenlunde tilfreds.

Sådan er det med golf - det er ikke til at finde ud af, hvad det er der gør, at man indimellem overhovedet ikke kan ramme den lille runde bold. Man starter ud med de bedste intentioner om, at nu skal det være en af de gode dage, og så bliver det bare noget møj.......men det er sjovt, og jeg er virkelig blevet bidt af en gal golfkølle.

Jeg var hjemme igen sidst på eftermiddagen og havde lige slået mig ned i en stol, i min gårdhave. Benene op og hovedet tilbage og så lige lukke øjnene ........ pludselig går døren op....."farmor er du hjemme"? og så får jeg besøg af svigerdatter og børnebørn, det er da herligt.

Der blev lavet kaffe, fundet is i fryseren og småkager, og der var dømt hygge i haven.

En fantastisk dejlig dag, og solen skinner stadig, men nu skal der laves lidt aftensmad.

Solskin på for-terrassen

Selvsåede stedmoderblomster

Porcelænsblomsten byder sig til



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...