fredag den 26. oktober 2012

Smuk smuk fredag

I dag kan man vist godt sige, at det er stilhed efter stormen. Sikke et blæsevejr det var i går aftes - men jeg mærkede egentligt ikke så meget til det, selvom jeg bor helt heroppe under taget. Var lidt bekymret for min bil - den står jo lige under de store kastanietræer - og jeg var bange for, at der skulle falde nogle større grene ned. Det er virkelig en plage med de træer - det ser forskrækkeligt ud nede på parkeringspladsen - der er fyldt med kastanieskaller, blade og grene. Så store træer hører ikke hjemme, så tæt på en bebyggelse, som her hos os i Bakkegården.

Havde en dejlig, men kold løbetur her til morgen - der var is på vandpytterne - for første gang her i efteråret - vinteren nærmer sig.

Smukt at løbe langs vandet
Det smukke vejr i dag, kan næsten måle sig med den flotte solnedgang fra for et par dage siden - det var virkelig et smukt syn - et farveorgie.

Solnedgang set fra mit stuevindue.
                                

1 kommentar:

  1. Nej hvor flot! Den solnedgang kan fint måle sig med den vi havde på Korfu hele sidste uge!

    SvarSlet

Den 13. Marts 2025

 Hej herinde Jeg lever stadig og alt går godt. Det er bare ikke nemt at få tid til det hele. Det er ligesom bloggen  måske er blevet lidt um...