tirsdag den 2. oktober 2012

2. oktober 2012

Sikke et skønt vejr i dag. Startede dagen med en dejlig løbetur - det er med at udnytte det, når det altså lige  arter sig, vejret, som det gør i dag.

Helt udenfor reglerne, holdt jeg en pause nede ved vandet - på vejen hjem - det var så skønt i krogen ved Flådestationen - så jeg var nødt til at sidde lidt og fundere over tilværelsen. Det må man godt - engang imellem. Så indhentede jeg de forsømte, ved at løbe op på 4. sal, da jeg kom hjem.

Kl. 11.00 havde jeg en aftale i banken - tænker på at skifte bank. Det var en god samtale, og jeg har besluttet mig at springe ud i det. Er man vendt hjem - synes jeg - det hele skal være vendt hjem - også pengene.

Her var det så meningen, at jeg vil indsætte et billede fra min løbetur - men jeg kan ikke finde ud af at hente et billede fra min telefon. Sommetider er jeg ved at blive vanvittig af alt det nye - og man skal selv finde ud af det hele - hold da helt op hvor er det svært - men jeg VIL lære det - jeg vil følge med i alt det nye - jeg giver ikke op - (endnu).

Må I alle have en fantastisk tirsdag.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tirsdag den 10. marts 2026

 En ny uge truer - nej, det mener jeg ikke, den nye uge startede i går med en dejlig tur på golfbanen. Det var længe ventet. Vejret har læng...