tirsdag den 28. februar 2012

Den første rigtige havedag

Jeg har været i haven i dag - sådan rigtig med saks og rive.

Havde fået nogle rigtig søde Aurikler foræret, og de skulle jo i jorden - og så er man lige pludselig i haven. Der blev klippet visne stauder ned, gravet lidt op, og flyttet lidt om på noget andet, revet og lige pludselig, ser det hele rimelig pænt ud.

Det mylder op med alle mulige forårsbebudere. Vintergækkerne er aller flottest lige nu, jeg har efterhånden fået samlet en del forskellige. De er nok min yndlings-forårs-blomst.

Anemonerne er begyndt at springe ud, enkelte Krokus var der også allerede og Erantiserne er ved at være færdige for i år - dem har jeg ikke så mange af, men det er jo heller ikke nogen stor have jeg har.

Et klatrestativ for en meget smuk Klematis, var væltet her i vinter, det blev taget op, og skal lige rettes lidt, før det kan blive sat på plads igen. Det skal helst ske ret hurtigt, der er store flotte knopper på Klematissen, og de skulle jo gerne have lov til at udvikle sig uden al for meget forstyrrelse.

Jeg blev dog ikke færdig - men det bliver man jo aldrig i en have. Håber på godt vejr igen i morgen, så jeg kan fortsætte.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...