En af fordelene ved kulden er, at jeg kan få luftet min gamle grønlandske annorak, med hundeskindskanter. Den er perfekt i sådan en kulde som vi har nu, så den er jeg glad for. Den er snart 30 år gammel og stadig lige så pæn, som da jeg fik den syet på Lars Winters Systue, i Aasiaat i 1984.
Det var længe siden vi havde været ude ad Mastruphøjsvej - det er sådan en dejlig tur. Lige rundt om hjørnet, og vi er ude på landet. Det er en af fordelene ved at bo i udkanten af byen. Bymidten med alle dens tilbud, er inden for rækkevidde, når det er det man har lyst til. Men en dejlig spadseretur ude på landet, det er da herligt at have, sådan lige i nærheden.
Der ligger en rigtig gammel gård på Mastruphøjsvej, Mosbjerg. Den står og forfalder helt forfærdeligt. Der har ikke boet nogen på gården, i den tid vi har boet her i Nordbyen. Det er virkelig noget der kan ses, på sådanne nogle bygninger, at de står tomme. Det har været en rigtig flot gård, engang. Smukt bindingsværk og fordøren - den er bare så flot.
Haven var, indtil for nylig, fyldt med de dejligste frugttræer. Flere slags æbler, blommer og pærer. Jeg har smagt dem alle sammen, og de var gode. Selve haven er om foråret fyldt med først vintergækker, og senere med påske- og pinseliljer og smukke blå perlehyacinter. Når frugttræerne blomstrede, var det det smukkeste syn.
Nu ligger grenene på jorden - alle frugttræerne er blevet fældet. Gad vide, hvad der skal ske derude. Det må jeg heller se om jeg kan følge lidt med i.
 |
| Mastruphøjsvej |
 |
| Mosbjerg |
 |
| Det er ærgeligt at man ikke kan se den flotte grønne farve på døren. |
 |
| En vindueskikker |
 |
| Her ligger alle frugtræerne, et skrækkeligt syn. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar