torsdag den 26. marts 2020

Torsdag den 26. marts 2020

I disse Coronatider kan det være svært af holde gejsten oppe.

Den uge vi er i lige nu, er bare en som skal overstås. I går begravede vi min svoger - han døde efter længere tids sygdom. En speciel form for Demens havde han og de sidste to måneder var en forfærdelig tid, det er kun godt at det har fået en ende. Han ligger nu i gravstedet lige ved siden af mine forældre. Jeg var på kirkegården i tirsdags, med en buket anemoner. Det er efterhånden blevet en tradition, min mor elskede anemoner.

Det var en rigtig flot begravelse trods alle restriktionerne i denne tid. og vi fik sagt et ordentlig farvel.

I morgen fredag, er det så tid til at begrave mine børns far, min ex-mand. Han døde pludselig og uden nogen forvarsel sidste fredag. Det var en stille og rolig død han fik. Sov eftermiddagssøvn på sofaen og vågnede aldrig op igen. Det er da en rigtig god måde at kommer herfra på. Han havde et dårligt helbred og vi må sige at det slap han heldigt fra.

I dag skinner solen og det er rigtig dejligt vejr. Tiden skal jo gå med noget, så jeg har gjort hovedrent i min stue og køkken. Alt som jeg kunne bære har været ude af stuen og nu, hvor jeg er færdig, er jeg ganske godt tilfreds med arbejdsindsatsen.

Mine forældres gravsted.

Jeg fik i går den skønneste buket blomster fra min søde veninde Jette Pingel. Vi har kendt hinanden siden tiden i Grønland tilbage i begyndelsen af 80érne - hun synes jeg trængte til en buket i denne her uge og jeg er rigtig glad for hendes tanke.


Min vaskemaskine kalder på mig, det er tid til at hænge næste hold vasketøj til tørre og det som hænger på snoren, må være klar til at komme ind.

Dagen har været rigtig fin - trods alt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...