fredag den 20. marts 2020

Fredag den 20.3.2020

Vågnede op til den smukkeste solskinsdag. Drak min morgenkaffe udenfor på min for-terrasse i solen. Det er da helt fantastisk.

Det er vældig som man får lavet mange ting herhjemme - i dag har jeg malet væggene i køkkenet over køkkenbordene - vandskurede vægge er ikke lette at vaske af - så der må males af og til og det blev så i dag. Plus der lige blev malet de steder hvor der trængte. Loftet i mit arbejdsværelse blev repareret hvor der tidligere var mærker efter et skab - det tog bare 5 år at få klaret det lille problem.

Der blev vasket vinduer udvendig - det var hårdt tiltrængt. Der blev vasket tøj, som derefter blev tørret i solen. Der blev støvsuget - og ikke mindst luftet sengetøj. Det er vældig sådan en energi man pludselig har.

Senere kom cyklen ud af skuret og jeg var en tur ved stranden, rund havnen og sluttede af hos min søn og svigerdatter.

Jeg elsker at være ved stranden og når så vejret er så smukt som i dag, er det jo bare helt fantastisk.

Min dejlige cykel

Stranden

Stranden med møllerne 

Skallen af et søpindsvin og en hel masse alm. strandskaller

De kæmpestore vindmøller som før havneudvidelsen stod ude i vandet

Himmel og hav

Himmel og havn med Hirsholmene i horisonten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...