fredag den 13. januar 2012

Fredag 13. januar 2012

Hmmm, fredag den 13. - der var engang, hvor man var bekymret for denne dato. Det hører man ikke så meget om mere.

Indtil videre har det været en dejlig dag. Startede med Pilates kl. 08.00, det er godt nok tidligt, men hold da helt, op hvor er det dejligt. Jeg er så glad for at Kirsten fik mig med på holdet. Der er nogen som siger at man bliver helt afhængig af det - det tror jeg på. Jeg glæder mig allerede til næste fredag.

På vejen hjem var jeg lige omkring strikkebutikken, for at hente garnet, som jeg havde bestilt, til Ruta´s kjole. Så der er atter gang i strikkepindene.

Har lige været en rundtur i haven. Solen skinner og der sker noget derude. Vintergækkerne er lige ved at springe ud, hyacinterne står med store knoppe og juleroserne har jo været der længe, men de er stadig meget smukke. Auriklerne er bare så søde - ja  - der er noget at glæde sig over.

Det tegner til at blive en dejlig week-end. Vejrudsigten siger foreløbig sol - lad os håber det bliver ved.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tirsdag den 10. marts 2026

 En ny uge truer - nej, det mener jeg ikke, den nye uge startede i går med en dejlig tur på golfbanen. Det var længe ventet. Vejret har læng...