onsdag den 20. juni 2012

Onsdag, den 20. juni 2012

Igang igen...

Jeg må indrømme, det er ikke meget der er sket herinde på det sidste. Jeg må se om jeg kan finde gnisten igen.

Det er virkelig en stor omvæltning, at rive teltpælene op, og totalt ændre sit liv, som jeg har gjort. Der skulle også helst være noget at skrive om - så jeg prøver lidt igen. Måske er det fordi der er så meget nyt, at jeg ikke rigtig har kunnet koncentrere mig.

Det er meget anderledes at være alene, når man i rigtig mange år har været to. Bare det med at lave mad - der er stor forskel på, at lave mad til en person og til to personer. Jeg synes nu, at jeg har klaret det udmærket, men må nok indrømme, at det nogen gange bare bliver til et stykke mad og en kop te.

Lige nu er der så mange herlige grønsager at svælge i. Vi er så heldige her i Frederikshavn, at vi har en meget dejlig gårdbutik lige i nærheden. Var derude i søndags, sammen med familien. Der blev gravet kartofler op og købt dejlige spidskål, flotte glaskål, gulerødder og andet godt.

Så min aftensmad i aften var lidt af hvert.

Spidskål, glaskål og nye kartofler og et par frikadeller

 
Der hvor jeg kommer fra har vi altid været vant til at bage vores eget brød, og det fortsætter jeg også med nu - det er ikke altid at jeg beholder det hele - sådan 2 store brød, er måske lidt rigeligt for en person, men det kan jo fryses, og det gør jeg også. - Men det hænder, at der falder et brød af til familien, og det er altid rart at kunne glæde andre.

Jeg er blevet lidt glad for en bestemt brødblanding - har altid synes at det var lidt snyd, men Græsk Durumbrød fra Finax, det er jeg blevet lidt vild med. Det er let, hurtigt og smager rigtig godt.

Klar til at komme i ovnen

Et par lækre friskbagte durumbrød

Så er de klar, 2 lækre brød, måske jeg lige skulle have en skive med koldt smør og lidt te. Jeg tror jeg har fortjent det...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...