fredag den 11. november 2011

Fredag den 11.11.2011

Sikke en dato - det må være en man kan huske for fremtiden - det er nok også derfor der er så mange som vælger at gifte sig i dag.

Jeg kan ikke fremtrylle noget specielt som skal huskes fra denne dag. Det er blevet en helt almindelig fredag som startede med en dejlig morgenløbetur. Den sædvanlige rute blev lidt forlænget - det var dejligt og vejret var helt perfekt. Stille, køligt og lidt sol - og så hjem til dejlig morgenmad lavet af min søde mand.

Vejret var alt for godt til at blive indendøre - så det blev et et par timer med havearbejde. Der var bare så meget ukrudt i bedene og det skulle bare fjernes inden det bliver for koldt.

Havemøblerne er forlængst stillet inde i skuret for vinteren - d.v.s bordene bliver stående udenfor - det er de beregnet til og så er det så hyggeligt at terrassen ikke er helt tom.

Juleroserne er allerede sprunget ud - det er så dejligt at se der sker noget.

Det belv så pænt derude - men jeg er slet ikke færdig endnu - håber på vejret forsætter med at være til havearbejde de næste dage.

1 kommentar:

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...