tirsdag den 19. juni 2018

En arbejdsdag

I går havde jeg en herlig tur på golfbanen. Det gik helt fint med min dårlige fod i begyndelsen - men på hul 9 begyndte det at knibe. Det er mega træls og totalt deprimerende. Det var alligevel en god runde og jeg fik nyt handicap - og det er jo altid dejligt.

I dag har min datter Mette været her. Vi havde aftalt at hun skulle hjælpe mig med at male udestuen, udvendig. Det var ikke det optimale vejr til at male, men vi gjorde det og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Det blev godt nok en dag med forhindringer. Jeg har et hvepsebo inde under udhænget på udestuen. Vi var på loftet for at se om vi kunne finde boet, men der var ikke noget at se. Vi gik igang, men det kunne hvepsene ikke li' og så var gode råd dyre. Løsningen blev hårlak og det kunne de absolut ikke li. Hårlak og en fluesmækker, det var for os en god løsning, men om de helt er forsvundet, det vil vise sig.

Udestuen blev malet og det ser bare så godt ud. Det var virkelig dejligt at Mette havde lyst til at bruge en dag på at arbejde sammen med mig.

Det har været et vildt blæsevejr og man bliver helt ør i hovedet. Det er løjet lidt af, men der er stadig sus i sejlet.

I går blev min hæk klippet og nu med nymalet udestue, ser det hele bare så fint ud. Mine Clematis blomstrer helt vildt flot. De fletter sig ind i hegnet ind til naboen og vi deres Clematis titter ind til mig, ligesom min titter ind til dem, og det er vi rigtig godt tilfreds med.

Min fine Clematis

Clematis mod naboen

Klatrehortensia og Clematis i skøn forening

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...