søndag den 24. juni 2018

Det var så Sct. Hans

Ja, det var så Sct. Hans - og der var ikke meget bål her hos mig. Jeg hyggede mig hjemme i sofaen under tæppet, og det var egentlig også meget rart.

Alle de unge skulle noget og sådan er det bare - det synes jeg er fint. Jeg har aldrig haft de vilde udskejelser til Sct. Hans.

I dag har været en rigtig dejlig dag. Jeg har fået malet det sidste på udestuen og lågen ind til haven fik også en omgang, så nu ser det hele dejlig friskt ud.

Jeg fik også flyttet lidt om på nogle planter. Mine Påskeklokker, som jeg fik at Anette og John fra Silkeborg, er nu plantet ud i bedet. Det har været meningen hele tiden, men de har stået og set så pæne ud i en krukke. Nu er de på plads og jeg glæder mig over dem.

Jeg har også flyttet de små Aurikler fra min mors have, de står bedre nu - så dem kan jeg glæde mig over til næste forår.

Mine Clematis er bare så flottet for tiden. Det er lige sæson for dem nu - sikke en glæde jeg har af dem.

De nye havemøbler ude ved fordøren glæder jeg mig over hver eneste dag. Det ser bare så dejligt ud og de stole er mægtig gode at sidde i. Det var godt jeg tog mig sammen til at købe dem.


Min fod har det bedre. I går var det nærmest uden smerter, i dag er der lidt, men det er ikke noget at snakke om i forhold til hvad det har været.

Jeg gik en runde golf i fredags, 18 huller og det klarede jeg i fin stil. Nu må jeg så se om det er lige så godt i morgen. Jeg kan jo bare håbe. Det er ellers været en totalt deprimerende omgang. Det er ikke til at holde ud altid at have ondt i foden, og jeg får ikke rørt mig så meget som jeg ellers gerne ville. Det kommer helt sikkert tilbage - jeg ved det.

Det omorganiserede bed

Clematis 

Min hyggekrog om eftermiddagen

forskellige Clematis blander sig

De er smukke - mine Clematis

En mega flot farve - synes jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...