søndag den 23. september 2012

Søndag

Så er den søndag næsten ved at være ovre.

Det var en lidt hård aften i går. Jeg fik lidt for meget rødvin og måtte forlade selskabet før tid. Sådan kan det gå når man hygger sig og snakken går. Det var noget rigtig godt mad de unge mennesker havde fået lavet. Gammeldags oksesteg med bagte grønsager og en lækker champignonsauce - herligt.

Så det blev middag før jeg fik mig taget sammen til at komme ud af dynen - efter lidt sen morgenmad kørte jeg ud til Dyrehaven og gik en dejlig lang tur i skoven. Det var flot og virkelig friskt og det er noget som hjælper på det hele. Der er et indhegnet område med en masse forskellige æbletræer - jeg kikkede lidt på dem og fik samlet en del, som jeg har taget med hjem. Nu må vi se hvad der kan komme ud af dem.

På vejen hjem gjorde jeg lige et lille stop hos min mor - fik en kop kaffe og en småkage - og nu er jeg så hjemme igen, og der skal helst ikke ske mere i dag, udover lidt strikketøj og  TV.

Fortsat god søndag!

Den er stadig grøn og smuk, skoven

Der er så mange smukke steder

Indhegningen med æbletræerne

Lidt information

Og en rigtig skovtrold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...