onsdag den 19. september 2012

Efterår

Så er det godt nok blevet efterår.

Det er blevet tid til hygge indendøre, og til at få gang i strikketøjet igen. Ja, det vil sige jeg strikker nu hele året, men dog ikke så meget som på denne her årstid.

Jeg er gået i gang med et større stykke strik - en frakke til mig selv. Nu må jeg se om den bliver vellykket, eller om det bliver en "ommer".

Lige i dag er det et herligt solskinsvejr, og jeg skal vist lige en tur ned til min mor. Græsset trænger til at blive slået, og det er måske sidste gang for i år. Det er ikke noget stort arbejde - hun har kun et lille "frimærke" af en græsplæne - men den skal jo holdes.

Har ellers siddet og hygget mig med lidt kaffe og strikketøj, på min yndlingsplads, ved vinduet. Der er den skønneste udsigt over havnen og vandet, og der sker altid så meget.

Kastanietræerne udenfor vinduet er begyndt at kaste kastanierne - det laver et forfærdeligt svineri, og jeg skal hele tiden passe på, at min bil ikke står under træerne - jeg har ikke lyst til at kastanierne skal dratte ned på taget - jeg ved ikke om der sker noget - men jeg tar' ingen chancer. Man er lidt hysterisk med en ny bil.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...