lørdag den 22. september 2012

Lørdag



Så er det ifølge kalenderen efterårsjævndøgn – d.v.s så er nat og dag lige lange.

Efterårsjævndøgn indvarsler astronomisk set efteråret, og det varer frem til vintersolhverv, der i år falder den 21. december - sådan lyder det ifølge Videnskab.dk - og det må man saftsuseme give dem ret i, for det har da været rigtig efterårsagtigt i de sidste par dage.

Havde en dejlig morgenløbetur og nåede lige at komme hjem i tørvejr.  Jeg er ved at komme ind en god rytme med mine løbeture – jeg har det bedste når det ”kører” – det er underligt, som man kan blive afhængig  af motion.

Ellers er der ikke de vilde ting i  kalenderen for denne weekend. Skal spise aftensmad hos familien i P. Møllersgade - der er besøg fra Norge - og det er altid hyggelig at hilse på, og så får man altid sådan noget dejligt mad dernede.

I morgen søndag står den på total afslapning - måske lige en spadseretur i efterårsskoven, hvis ellers vejret arter sig. Der bliver nemlig fuld fart på hele næste uge. Hver eneste dag er besat - og det er egentlig ikke min "kop te"- men det går nok alligevel.

God weekend til jer alle derude.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Den 13. Marts 2025

 Hej herinde Jeg lever stadig og alt går godt. Det er bare ikke nemt at få tid til det hele. Det er ligesom bloggen  måske er blevet lidt um...