torsdag den 20. september 2012

Lidt forandring.

Lidt forandring skal der til en gang imellem - derfor nye billeder og farver. Det er jo efterår og farverne bliver varmere.

Det er dejligt at have nogle skønne minder fra sommeren - eller rettere sagt - fra eftersommeren.

Jeg havde, for ikke mange dage siden, en dejlig tur til Læsø. Var ovre og besøge mine gamle venner fra ungdommen, som har Vandrehjemmet i Vesterø Havn. Det var en rigtig god oplevelse. Skulle egentlig derover for at hjælpe lidt til. Tove og Jørn skulle på fastlandet, og så var det jo passende for mig at hjælpe lidt til.

Der skulle udleveres nøgler og sengelinned til en helt flok lejrskolebørn  - iøvrigt fra Assentoft ved Randers. Der skulle bages franskbrød, bestilles vare og ellers tage imod andre gæster. Det var rigtig hyggeligt at kunne være lidt til nytte.

Der blev også lejlighed til at gå lidt på svampejagt. Tove og jeg samlede tilsammen ½ kg. kantareller, som jeg var så heldig at få med mig hjem.

Det blev også til en tur i Læsø Kur - en fantastisk oplevelse - kan kun anbefales. Tove og jeg følte os som et par "saltede sild" bagefter.

Velkommen til Vandrehjemmet i Vesterø Havn


Kantareller, porse og lyng.

Porse og lyng så langt øjet rækker

Den private del af Vandrehjemmet

Der bages franskbrød - i stor stil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...