søndag den 26. april 2020

Søndag den 26. april 2020

Sikke noget dejligt vejr vi har haft nu i ret lang tid.

Det har været fantastiske dage på golfbanen sammen med vennerne - dog er det ikke helt det samme som før Corona - vi mangler den kop kaffe, øl eller vin på terrassen udenfor Bistroen, efter runden, men det må vi stadig have tilgode. Det bliver dejligt når det vender tilbage til hverdagen, hvis det altså nogen sinde bliver det samme igen - hvilket jeg ikke tror det gør.

Jeg havde min søster til middag i går aftes - hun er nu også blevet alene og vi havde en rigtig hyggelig aften. Jeg lavede lammeculotte på grillen og den blev helt perfekt. Vi fik også lidt vin og det er jo altid dejligt.

Har lige siddet udenfor med en kop kaffe og opdagede at min Laurbærbusk er fyldt med blomster - det husker jeg ikke har været tilfældet før. Det ser smukt ud med de gule ikke særlig store blomster mod de smukke grønne blade. Det hele står ret pænt i øjeblikket, det er nok al det vand som jorden har fået. Ligusterhækkene er sprunget ud med helt nye spæde blade - det pynter. Det er en dejlig tid vi er i lige nu, selvfølgelig lige bortset fra Corona.

Laurbær

Blomster i min laurbærbusk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tirsdag den 10. marts 2026

 En ny uge truer - nej, det mener jeg ikke, den nye uge startede i går med en dejlig tur på golfbanen. Det var længe ventet. Vejret har læng...