lørdag den 3. september 2016

Min søns fødselsdag

Vi har fejret min søns 43 års fødselsdag, en uge forsinket. På selve dag var han på drengetur til Belgien - det var noget med Formel 1 løb - og det var en god tur, siger han.

Anotn og Ester var hos mig siden i går - mor og far skulle til koncert i Aalborg og så hyggede vi os her hos mig.

Ved 10 tiden i dag, kørte vi så ned for at fejre min søns fødselsdag. Der var åbent hus på Flådestationen og der tog Jesper ned med børnene. Ruta og jeg havde ro til at forberede maden og det var hyggeligt at arbejde sammen.

Lidt senere kom bedstefar, nogle naboer og fødselsdagsbarnet.

Menuen var muslinger i hvidvinsflødesauce - hummerhaler i hvidløgssmør - kogte hummerhaler - ost og til sidst lagkage. Det hele smagte himmelsk og vi havde en dejlig dag.

Nu er det en træt farmor som vil under dynen - måske ligge og kikke lidt på TV - eller måske bare falde i søvn og vågne frisk og veludhvilet i morgen.

Kogte hummerhaler og muslinger

Hummerhaler i hvidløgssmør og stegte fiskefiletter

En lækker salat

Muslinger i hvidvins-fløde-sauce

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...