mandag den 25. marts 2013

Så er det snart påske

Endnu en dejlig solskinsmorgen.

Det er skønt at være så priviligeret - altså at bo med sådan en udsigt - som jeg gør. At se solen stige op af havet - det er da vidunderligt, og specielt dejligt efter så lang tid med gråt i gråt.

Jeg skyndte mig at pudse vinduerne, så udsigten kunne blive rigtig optimal. Det er jo ikke svært med sådanne vinduer, som kan vendes - det er nemt.

Der er blevet fundet lidt påskepynt frem. Min veninde Else og jeg, gik os en rigtig dejlig lang tur i går - og på vejen plukkede vi nogle grene - som jeg så nu har pyntet med påskeæg.

Den gamle påskeløber - som jeg broderede da jeg var ganske ung - er også blevet hentet frem.

Jo jo - det ser da lidt forårsagtigt ud.

Forsytia-grene - plukket i går

Skænken pyntet til påske

Det var dengang det var moderne at brodere, det er det vist igen...

Påskekyllinger i vinduet, til ære for børnebørnene.

2 kommentarer:

  1. hold da helt op, hvor du pynter. Det gør jeg slet ikke her. Burde gå i gang med malerkosten igen, men er slem til at prøve nyt her på pc´en f.eks. at blogge :-)
    Strikketøjet fanger også, men glemte min strikkebog om vendestrik i bussen, så nu venter jeg på en ny bog kommer med posten.

    SvarSlet
  2. Det er ikke så meget jeg har pyntet, men børnene kommer i påsken - så skal der være lidt - synes jeg....

    SvarSlet

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...