fredag den 1. december 2023

1. december 2023

 Så blev det december. Hold da helt op hvor tiden suser afsted. Jeg har planlagt at ville skrive lidt hver dag i december - nu må jeg se om jeg kan holde aftalen med mig selv.

Udenfor er der sne og det hygger gevaldigt. Jeg har lys på mine to cedertræer og det ser godt ud, nu hvor der er sne på grenene.

I går aftes kom Anton med julekalendere til Henning og mig - hvor blev jeg glad for det, det er så hyggeligt med de julekalendere og vores er med lakrids, som vi begge er helt vilde med.

I dag fredag får jeg travlt. Skal lige ud og handle det sidste til småkagebagningen på søndag. Vi holder fast i traditionen fra min mors tid. Vi bager nede hos Jesper og Ruta, Mette kommer også hjem. Det bliver så hyggeligt, jeg glæder mig. Vi bager vaniljekranse, klejner, specier. Jeg laver dejen til de 3 slags og så må vi se hvad de andre har fundet på.

Senere i dag tager jeg ud til Henning, vi skal holde julefrokost i morgen for et par golfvenner og deres kærester. Vi bliver 6 og det skal nok blive hyggeligt. Der skal laves traditionel dansk julefrokost med sild, grønlangkål, pølse, ribbensteg og lun leverpostej. Til dessert skal vi have ris-a-la-mande. Jeg skal igang med at koge risengrøden så den er klar til i morgen.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...