tirsdag den 22. februar 2022

Den 22.02.2022

 En mærkelig dato med alle de totaller. Der er sikkert en del som gifter sig på denne specielle dato. Sådan plejer det vist at være. 

Her i Nordjylland er der vinterferie. Familien er i Norge på skiferie. Jeg får daglig billeder og film deroppe fra, de hygger sig.

Jeg har i disse dage besøg af min datter og vi hygger os. Det er dejligt at være lidt sammen, hun bor jo ikke lige om hjørnet som resten af familien. 

I søndags var vi en tur i Skagen. Vejret var så dejligt - sol, blå himmel og næsten ingen vind. Vi gik en tur helt ud på Grenen - vandet var så fantastisk og det er altid så flot at se de to have støde sammen.  Der var en sæl som lå og hyggede sig. Det var muligt at gå næsten helt hent til den. 





Der er ikke så meget gang i strikketøjet i disse dage, det er helt underligt og jeg savner det - men det skal nok komme igen. Jeg har været meget på farten og det er også helt fint med mig.

Glæder mig til foråret så jeg kan få mit drivhus op og stå i min gårdhave. Jeg har rigtig mange planer for min lille gårdhave i år. Jeg er sikker på det bliver godt. Nu må jeg bare vente og det er ikke min stærke side. Min søn har lovet at lave fundamentet og min gamle ven Finn har lovet at hjælpe mig med at samle drivhuset. Det bliver bare så godt -  er jeg sikker på. 

Forventningens glæde er stor her hos mig.....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...