torsdag den 2. december 2021

2. december 2021

Så er der lige gået en uge siden jeg har skrevet herinde. Jeg har været ramt af et ørestensanfald og har været totalt ukampdygtig. Det er totalt invaliderende med de anfald. Jeg kan ikke andet end ligge i min seng med lukkede øjne og bare vente på det går over af sig selv. Jeg kan ikke tåle radio eller TV - ingen støj overhovedet, bare ligge lige så stille for mig selv. Heldigvis har jeg min familie i nærheden og de er bare så søde til at hjælpe mig. 

Jeg er ved at være på toppen igen. Jeg skulle have været på Djursland, til min tandlæge, i dag og det har jeg så været nødt til at aflyse. Godt det samme, da vi har haft en vældig snestorm i går. Alt gik i stå, biler sad fast i sneen og busser kørte i grøften - Aalborg lufthavn blev lukket - det har været rigtig snekaos. Min egen bil har også været sneet til, men nu skinner solen og det hjælper. Det er ikke den helt store katastrofe, da jeg ikke behøver at skulle ud og køre. Jeg har mulighed for at gå hen til den nærmeste dagligvarebutik, men jeg mangler ikke noget, så jeg bliver nok hjemme.

Det ser vældig flot ud udenfor og jeg har her til morgen været ude og skovle sne så jeg kunne komme ud til skraldespanden og mit skur. 

Jeg skal da lige love for at det er blevet vinter i Nordjylland og så lige på den 1. december - det kunne ikke være bedre. En god start på julemåneden - synes jeg.

På søndag, 2. søndag i advent, kommer Mette hjem og så skal vi sammen med resten af familien holde vores store småkage-bage-dag. Det glæder vi os alle til, det er så hyggeligt. 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...