lørdag den 11. december 2021

11. december 2021

 Vi er allerede nået til den 11. december. Om 3 dage er det min datters fødselsdag og så har vi bare 10 dage til jul. Det er voldsomt som tiden flyver afsted.

Jeg fik mit 3. stik i tirsdags og jeg skal da lige love for at min arm har været øm og i går havde jeg ondt i hovedet, ryggen, maven, ja ondt i hele kroppen og havde det rigtig dårligt. Jeg gik i seng kl. 19 og havde 39 i feber. Jeg er helt sikker på det må have været den vaccination. I dag er det ovre og jeg er frisk igen, men ubehageligt det var det. Tænkte at nu havde jeg fået Corona og skulle til at ligge sengen og være syg, sådan gik det heldigvis ikke.

I onsdags hold vi julefrokost med golfvennerne. Det var meningen at vi skulle have spillet en match på 9 huller, men banen er lukket pga sne og frost. Det blev så i stedet for en lille putte-konkurrence ude i gangen i klubhuset. Det var nu meget sjovt og bagefter fik vi lækker julemad. En rigtig hyggelig dag sammen med gode venner.


Så er det min tur.

Hannes tur til at putte

En lidt alvorlig Annette, men en rigtig hyggelig dag


I dag har det været en stille lørdag. Har lige handlet lidt ind, der var gode tilbud på noget af det som jeg skal bruge til min julefrokost 1. juledag.  Ellers har jeg bare hygget mig herhjemme med strikketøj og så har jeg lavet lidt dej til nogle småkager som jeg gerne vil prøve. Dejen er på køl og jeg vil bage dem senere i aften.

Jeg har strikket en flok stjerne til mit stjernetæppe og dem vil jeg sy sammen og tæppet vokser stille og roligt. Det er et evighedsprojekt og jeg fortsætter indtil jeg ikke har mere garn. Der er heldigvis en del garn tilbage og så strikker jeg en stjerne, når jeg har lyst til det ind imellem mine andre projekter.





Stemningsbillede fra udestuen i dag



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...