onsdag den 14. november 2018

Tandlægebesøg og en tur i Ikea

Mandag havde jeg en aftale med min tandlæge - Tandlægehuset i Ørsted - det er langet at køre for at komme til tandlægen - men det gør jeg gerne. Det er et fortrolighedsspørgsmål for mit vedkommende og så har Lene, som min tanglæge hedder, kendt mine tænder i over 25 år og hun kender hver en plombe og hvert problem og ikke mindst, så kender hun mig. Jeg har lige siden barndommen haft forfærdelig "tandlægeskræk" og det ved hun alt om. Nu om dage er jeg helt rolig når jeg kører ned til hende, for der er jeg i gode hænder.

Det blev bare til en tandrensning - det er meget sjældent at der skal laves reparationer og det er jo godt for pengepungen.

På vejen hjem var jeg lige inden om Randers - skulle lige købe et par nøgler garn, de sidste, til mit stjernetæppe. Når de er brugt, bliver tæppet ikke større og det er jeg også tilfreds med.

Det blev også lige en tur til Ikea - jeg har længe ønsket mig gardiner til mit soveværelse. Er blevet lidt træt af kun at have persienner. Jeg fik købt noget rigtig flot stof, synes jeg selv, og tirsdagen gik med syarbejde og opsætning at gardinstænger. Resultatet er blevet godt synes jeg selv, det giver en helt anden lyd og meget hygge inde i mit soveværelse. Jeg har sovet som en sten - hele natten.

Lige nu skinner solen og jeg har en golf-aftale kl. 12.00 - det bliver rart at komme lidt ud og få sig rørt.

Mit soveværelse nu med gardiner

Er glad for resultatet

Stoffet er meget smukt, synes jeg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...