søndag den 15. november 2020

Søndag den 15. november 2020

Hos mig har det været en aktiv weekend. Ugen sluttede med et par ture på golfbanen, endelig kunne jeg klare at spille lidt golf igen. Det har været et par hårde uger med ondt i lænden, men nu går det da heldigvis meget bedre. Dog kan jeg stadig mærke noget,  specielt når jeg har siddet og det gør jeg jo gerne med mit strikketøj. Når jeg så er kommet op og igang, går det rigtig godt.

Nå, men jeg fik lige fluen, dvs der skulle flyttes lidt om på møblerne hos mig. Det er en last jeg har og jeg elsker at lave om. Heldigvis skal jeg ikke spørge nogen om lov,  jeg bestemmer det hele selv. Jeg var nødt til at have hjælpe til at flytte mit spisebord fra udestuen og ind i opholdsstuen, tilbage på den gamle plads. Sofaen fra stuen er nu flyttet ud i udestuen hvor den stod i begyndelsen. Den er faktisk købt til at stå derude og det er hyggeligt igen at kunne sidde mange derude uden at skulle sidde ved spisebordet. Min søn kom og hjalp med at flytte de tunge ting. Der var også lige en lampe over spisebordet som skulle flyttes,  jeg er ikke selv ret glad for at arbejde med el - så det kom også på plads.

Der kommer så lige til at mangle en sofa inde i stuen. Det problem har jeg også løst, jeg har købt en ny. Den er ikke kommet i hus endnu, men i den kommende uge ankommer den nye sofa. Jeg har virkelig flottet mig og købt en Børge Mogensen tremmesofa. Det har været et ønske hele mit voksenliv og nu skulle det så endelig være. Nu er der gjort plads til at den lige kan sættes på rette sted. Jeg glæder mig. En julegave på forskud fra mig til mig....




Spisebordet tilbage i stuen

Udestuen med plads til hele familien

Strikkehygge i sofaen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...