tirsdag den 27. oktober 2020

Tirsdag den 27.10.2020

 Man mærker at det bliver tidligt mørkt - den time gør rigtig meget her om eftermiddagen. Det er sådan det er her i vores land og jeg holder egentlig meget af årstiderne. Efterår og vinter er hygge-tid og det er slet ikke dårligt.

I dag har jeg været ret flittig. Min bil trængte voldsomt til at blive vasket. En lang tur på motorvejen kan let tage pynten af en fin lille hvid UP, men så er det heldigvis let lige at få den vasket. Den blev også støvsuget og står nu totalt fin. Det har lige regnet, men sådan er det jo når jeg ikke har nogen garage/carport og det er også helt i orden med mig. Ren er den i alle tilfælde.

Jeg er gået igang med at strikke en sweater no. 8 til mit barnebarn - indtil videre forløber det efter planen. Jeg håber det bliver en succes, nu får vi se. Har gang i flere projekter med strikkepinde, men det er sådan jeg kan li det. Der skal være noget at skifte med, så jeg ikke kører sur i det. Noget strikkes til TV og andet kræver lidt mere opmærksomhed - og det får det.

I morgen er der igen en runde golf i sigte. Afhængig af vejret selvfølgelig - nu får vi se. Det er bare om at komme ud når vejret er godt - frisk luft kan jeg ikke få for meget af.


Mit arbejdsværelse


Sweater no. 8 igang







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...