tirsdag den 27. oktober 2020

Besøg hos Mette og Lars i Hørslev den 24.10.2020

 Det er fantastisk som tiden går hurtigt. Nu er det allerede tirsdag og jeg synes der er så meget jeg skal nå. 

I lørdags var hele familien samlet hos Mette og Lars i Hørslev (tæt på Århus) - jeg kom først, UPèn  kører godt på motorvejen og jeg elsker at køre alene. Ingen forstyrrende passagerer som skal underholdes, det er nok det jeg bedst kan li´ og at kører om lørdagen er også dejligt, der er næsten ingen lastbiler.

De andre (Jesper, Ruta, Anton og Ester) kom ca. et kvarter senere. Det er så hyggeligt når hele familien er samlet, så har jeg det godt. 

Vi hyggede os med et lille glas vin og lidt snacks og derefter gik vi ud for at kikke lidt på det smukke efterår. Lars og Mette bor jo helt fantastisk med marker og skov - alle de flotte farver som er her om efteråret, er bare så flotte at kikke på. 

Mette skulle vise sin nye bue frem og det var lige noget for knejterne fra Frederikshavn. Anton var virkeligt god til at sende pile afsted. Pigerne derimod havde mere lyst til at se på heste. Der ligger et stort ridecenter som nærmeste nabo og vi gik en tur derover. Mette har jo altid være heste-pige og Ester er også ret vild med heste. Dog var hun lidt bange for de kæmpe store heste vi kikkede på. De var nu meget søde og ville gerne snakkes med, men de er mega store for sådan en lille pige på 7 år. Spændende var det helt sikkert.

Tilbage i huset blev der forberedt aftensmad - oksemørbrad, flødekartofler og en lækker salat. Til dessert en dejlig æbletærte med is - tærten var hjemmelavet af æbler fra haven og dem er der vildt mange af. Jeg fik en stor pose æbler med hjem.

Efter maden var det tid for familien at køre nordpå igen, jeg var den eneste som overnattede. De andre havde projekter om søndagen som ikke kunne udskydes. Vi andre hyggede os og efter morgenmaden søndag, pakkede jeg bilen og kørte nordpå igen. Et par dejlige dage hos datter og svigersøn. To timer på motorvejen og så er jeg hjemme igen.

I går var vejret rigtig godt og jeg var en tur på golfbanen sammen med Anna, Frank og Evald og vi havde en rigtig god runde. Jeg var en millimeter fra at lave "hole in one" på hul 9 - det kunne nu være sjovt at have sådan et på mit golf-CV.

I dag tirsdag er det hjemmedag. Jeg har en del som skal ordnes og så skal der også være tid til at strikke lidt. Jeg er begyndt på en sweater no. 8 til Ester - er spændt på om jeg kan finde ud af at strikke den i børnestørrelse - nu får vi se. 


Anton med bue og pil

Det er noget han kan li´

Ester er god til at holde styr på pilene

Smukke heste på ridecentret

Den ville gerne snakke med os

Mine piger på rad og række

Min svigersøn klar til at skære stegen for



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mandag den 6. maj 2024

 Så er der igen gået et stykke tid siden sidst.  Der har været så meget og vi har fuld fart på. Ude hos Henning har vi malet og lavet om på ...