torsdag den 28. april 2022

29. April 2022

 Sikke en herlig dag det har været i dag, ja, den er jo slet ikke forbi endnu. Vejret har været helt fantastisk og jeg har været ude hele dagen. 

Startede med at køre til Jem & Fix, jeg havde set at de har lige nøjagtig den havestol som jeg gerne vil have i mit nye drivhus og så til en meget rimelig pris. Derudover havde de også en plantekasse med espalier og den kunne jeg også bruge i min gårdhave. Begge dele blev købt og transporteret hjem i min UP - det er utroligt hvad der kan være i den lille bil. Jeg har dog haft lidt problemer med at samle den plantekasse og venter nu på at min søn kommer forbi og lige hjælper med at få den samlet. Jeg synes godt nok det er en falliterklæring at skulle have hjælp til sådan en sag og det kan da også godt være jeg får den samlet inden han når at komme. Lige i øjeblikket har jeg mistet grebet - men måske i morgen.....

Jeg har ryddet op i min gårdhave - flyttet på krukker og i det hele taget lavet det så fint. Nu er det lige som jeg gerne vil ha´ det til at være. Jeg er vild med det drivhus og mine tomater og agurke planter trives vældig. Der var godt  nok mange som sagde til mig at det var for tidligt med agurkerne - men de ser ud til at overleve, ellers må jeg købe nogle nye. 

Nu er jeg parat til at nyde sommeren og vejret har i denne uge være fantastisk - faktisk kunne vi godt bruge lidt regn, alt er tørt.

I morgen fredag og på lørdag skal jeg spille golf og det er jo også hyggeligt, specielt når vejret er som det er i øjeblikket. Det kal nok blive godt. Der er også mulighed for at være ude i min gårdhave når jeg kommer hjem, golfen varer jo ikke hele dagen.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...