tirsdag den 25. maj 2021

Golftur til Sallingsund Færgekro

Så  er jeg tilbage efter vores golftur til Sallingsund Færgekro. Første dag med golf på Harrevig golfbane. Det var en flot bane. De første huller gik fint, vejret var overskyet, men så kom regnen. Vi blev simpelthen dyngvåde og det var ikke rigtig sjovt. Vi gik de 18 huller og os som var på første hold nåede at få kaffe og lun æbeltærte, i klubhuset, inden næste hold kom ind. Da alle var inde skyndte vi os at køre hen til vores hotel, Sallingsund Færgekro, og det var et rigtig godt sted at være. Det var fine værelser og en god og venlig betjening. Vi fik en 3 retters menu og det var bare så lækkert noget mad.  Vi havde en rigtig hyggelig aften og stemningen var god.

Næste morgen holdt vi lige et hurtigt møde efter morgenmaden. Vi blev enige om at køre til Morsø golfklub og se på vejret og forholdene. Det regnede og der var ikke den store lyst til at gå en runde golf, dog var det to par som valgte at gå 9 huller og vi andre kørte hjem. Det var en lang tur hjem og jeg var hjemme i mit hus kl. ca. 13.30. Det var et par hyggelige dage i godt selskab, dog med alt for lidt golf. Sådan er det med vejret, det er ikke til at forudsige. 

Nu er der så et par fridage inden jeg på fredag tar´ i sommerhus sammen med min veninde Carol. Vi skal over til Vestkysten hvor vi har lånt et sommerhus. Vi skal spille golf både lørdag og søndag, så håber vi bare at vejret er med os, ellers bliver det ikke nogen succes.

I morgen tidlig vil jeg en tur til Loop Fitness - det bliver så første gang i år og det er noget jeg har glædet mig til. Jeg er jo færdigvaccineret og har mit Coronapas - selvfølgelig vil jeg følge retningslinierne med afstand, mundbind og afspritning. Glæder mig til den dag hvor vi kan skrotte det mundbind og så selvfølgelig stadig følge retningslinierne.


Harrevig golfbane

Udsigt over Limfjorden, Harrevig golfbane

Sallingsund Færgekro med annekset i baggrunden

Et glimt af Sallingsundbroen 

Smukke omgivelser ved Færgekroen


Så er det farvel til Sallingsund Færgekro





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...