søndag den 18. april 2021

Nu er det forår

 Så er der gået ca. 14 dage efter mit uheld med tænderne. Det går fremad, dog kan jeg stadig ikke bide med fortænderne, men det går meget bedre med at spise - det hele skal bare skæres i rette størrelse og der er blevet spist rigtig meget grønsagssuppe her i huset.

Tilsyneladende er der ingen skade på tænderne, men det er selvfølgelig ikke til at vide med sikkerhed. Jeg håber det bedste.

Det har været noget blandet vejr på det sidste - de seneste dage har dog været rigtig fine med sol og ingen vind. Der er blevet spillet en del golf og vi nyder foråret ude i naturen. Anemonerne er sprunget ud og alting står klar til at springe ud. Der er ikke noget skønnere end forår. Vi er også rendt ind i en haglbyge i ny og næ - men det er forhåbentlig ovre nu.

I dag har jeg gået en dejligt tur ned for at hente min cykel. Den blev efterladt i P. Møllersgade i fredags. Vi var alle samlet til Ruta´s fødselsdag og efter golf 2 dage i træk, lækker mad og rigelig vin var jeg for træt til at cykle hjem. Jeg fik et lift af Mette og Lars som skulle køre hjem til Hørslev og det var rigtig dejligt.

Lørdag var en dovnedag - jeg trængte til at lave absolut ingenting - kun lidt strikketøj blev rørt. Det er nødvendigt engang imellem med en dag uden planer om andet end at hygge sig. I dag søndag har det været det flotteste vejr og rigtig varmt. Jeg har siddet ude i min gårdhave med bare ben og fået lidt sol. Det pynter på de hvide sovkammerben - det kan ikke vare længe inden vi smider de lange bukser og kommer i de korte nederdele og shorts. 

På torsdag skal jeg vaccineres 1. gang - det glæder jeg mig til og 2. stik skal jeg have den 17.5. - så kan jeg få mit Corona-pas - og det bliver dejligt. Jeg har stadig ikke været hos frisøren, jeg klipper mig selv indtil jeg er færdig-vaccineret. Jeg er så  træt at de test - orker det ikke mere og holder mig til min sædvanlige boble, tar´ingen chancer nu hvor jeg er så tæt på. 

I morgen er der atter tid for en runde golf med mandags-herrerne, vejret skulle blive flot og det kan jeg så glæde mig til.

God søndag aften!

De første anemoner på golfbanen 

Efter runden i fredags fandt vi en lun plet til at hygge os på. Hanne og Erik havde drikkevarer med

Mit sidste nye strikke-projekt - Ribbed Jumper i garn fra Wadils



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lørdag den 13.4.2024

 Så blev det lørdag og jeg er hjemme i mit hus alene. Henning havde nogle ting som skulle klares og det er egentlig ganske rart med en weeke...